Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/04-16   -   Pressemeddelelse

Randers-funderet designvirksomhed fejrer 10 års jubilæum

Det er i år nøjagtig 10 år siden, den Randers-funderede designvirksomhed Phoenix Design Aid etablerede sig på det globale marked med ekspertise inden for produktionsplanlægning, grafisk tilrettelægning og rådgivning i alle faser af den grafiske proces.

Det er i år nøjagtig 10 år siden, den Randers-funderede designvirksomhed Phoenix Design Aid etablerede sig på det globale marked med ekspertise inden for produktionsplanlægning, grafisk tilrettelægning og rådgivning i alle faser af den grafiske proces.

Med sine mange års erfaring fra trykkeribranchen, besluttede Direktør Dennis Nielsen i 2006 at imødekomme det voksende behov for omkostningseffektiv håndtering og styring af komplekse grafiske produktionsopgaver hos globale kunder som FN, EU, Den Afrikanske Udviklingsbank og World Bank i Washington. Det resulterede i etableringen af Phoenix Design Aid (PDAid) og en målsætning om at blive nordens førende inden for effektiv designimplementering, designstyring og produktionsstyring.

Siden sin begyndelse har PDAid stødt vokset sig større med udvidelse af en imponerende kundeskare. Grundlaget for virksomhedens succes skyldes i særdeleshed et solidt netværk af leverandører og partnerskaber, som tilsammen gør det muligt at levere attraktive klima- og miljøalternativer. Således var PDAid også verdens første grafiske virksomhed, der blev godkendt til at modtage certificering inden for CSR - også kendt som en DS 49001 under den internationale guideline ISO 26000. Tilsvarende har PDAid opnået certificering inden for kvalitet og miljø. I naturlig forlængelse af samarbejdet med FN-organisationer verden over afrapporteres der hvert år til FN-programmet Global Compact på højeste niveau (Advanced Level). Det høje niveau inden for CSR, kvalitet og miljø udgør således en vigtig faktor i PDAids virksomhedsprofil.

PDAid har gennem årene arbejdet målrettet med udvikling af arbejdspladser og miljøforbedringer i den tredje verden samt ydet støtte til verdens svageste. Det har resulteret i en imponerende profil inden for samfundsansvar.

"Phoenix Design Aid tager sit samfundsansvar alvorligt, og det er netop denne indstilling, der har skabt virksomhedens særegne position over for kritiske kunder som blandt andet tæller FN, EU, Den Afrikanske Udviklingsbank og World Bank i Washington. CSR er dybt integreret i vores DNA, og vores kunders CSR udgør en hjørnesten i vores forretningsprofil." - Direktør, Dennis Lundø Nielsen

I kølvandet på en gribende oplevelse, som Dennis Nielsen og hans kone Pia Nielsen havde under en bjergbestigning af Kilimanjaro i 2014, blev det besluttet at oprette PDAid Foundation - en fond som har til formål at give ressourcesvage unge afrikanere muligheden for at udvikle deres hidtil spildte talent gennem uddannelse og mentorskab. Fonden blev lanceret i 2015 og skal på sigt ruste de unge mentees til selv at påtage sig rollen som forkæmpere for bæredygtig udvikling i deres nærområde. Fonden er i høj grad netværksbaseret, og udspringer som sådan af virksomhedens tætte samarbejde med Kilimanjaro Initiative - en Kenyansk NGO, som arbejder for at skabe bedre forhold for unge afrikanere.

Meget er sket, siden virksomheden i 2006 vandt sin første internationale licitation til European Foundation for the improvement of living and working conditions of Dublin. I dag repræsenterer PDAid en global servicevirksomhed med en bred vifte af grafiske services og digitale løsninger til kunder over hele jordkloden.

"Vores mange års erfaring med at levere projektstyring og grafiske ydelser til kunder verden over gør os til specialister i at agere mellem forskellige kulturer. Vi har løbende udvidet vores repræsentation i verden gennem leverandørnetværk, eksterne kontorer og et tæt samarbejde med ambassader rundt om i verden." - Direktør, Dennis Lundø Nielsen

I en tiltagende digitaliseret verden, har PDAid de seneste år meldt sig som en stærk spiller på det grafiske marked med et imponerende udbud af digitale kompetencer. Det har således vist sig at være en god beslutning at skærpe fokus på digitalt design og udvikling. Fremtiden ser lys ud for den lille Randers-virksomhed med det store udsyn.

FAKTA
- Medarbejderantal på 10
- Omsætning på DKK 31 mio.
- Repræsentationskontorer i Geneve, New York og Beirut

Billeder


Pressekontakt

Dennis Lundø Nielsen
CEO
  21410906
  21410906

Firma

Phoenix Design Aid A/S
Østergade 19
8900 Randers, Danmark

  +45 89 10 00 87
  +45 21 41 09 06

http://www.phoenixdesignaid.dk

Modtag nyheder fra Phoenix Design Aid A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater