Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-11   -   Pressemeddelelse

84% ville afskedige en medarbejder ved grov gentagen mobning

En ny undersøgelse fra PID-Personalechefer I Danmark viser, at hver anden kender en person, som har været udsat for mobning. Men undersøgelsen viser også, at over 80% ville afskedige en medarbejder ved grov gentagen mobning.

PID har netop lavet en mindre undersøgelse om mobning på arbejdspladsen blandt sine medlemmer, og undersøgelsen viser, at PID's medlemmer er parate til at gribe ind over for mobbere.

84% af PID's medlemmer siger nemlig, at de ville afskedige en medarbejder, hvis han/hun gentagne gange mobbede en anden medarbejder.
"Det er glædeligt at se, at så mange virksomheder tager mobning alvorligt, og at de også er villige til at gribe ind. En eventuel afskedigelse skal sikre den mobbede medarbejder et bedre arbejdsliv, men den skal også samtidig sende et vigtigt signal om, at man på denne arbejdsplads ikke tolererer mobning," siger Mette Nørlem, som er Chief of Staff og erhvervsjuridisk rådgiver i foreningen PID-Personalechefer I Danmark.

Ifølge undersøgelsen har næsten 50% af PID's medlemmer oplevet, at en medarbejder eller leder er blevet mobbet.
"50 procent der har oplevet mobning, det er et skræmmende stort tal. Det svarer jo til, at hver anden kender til en person, der har fået ødelagt eller forværret sit arbejdsliv. Disse tal fortæller med al tydelighed, at det er et emne, vi bør sætte fokus på," siger Mette Nørlem.

Selv om mobning og et godt arbejdsmiljø længe har været på dagsordenen i Danmark, viser undersøgelsen, at kun 38% af virksomhederne har en mobbepolitik. Derudover viser undersøgelsen, at det kun er 29%, som har en nedskreven mobbepolitik.
"En mobbepolitik kan være et godt værktøj, hvis man gerne vil tage hul på emnet mobning. Med en mobbepolitik i hånden er det nemlig legalt at tale om et ellers tabubelagt emne, og samtidig har man dermed også værktøjer til at gribe ind over for mobbere," siger Mette Nørlem.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af PID-Personalechefer I Danmark i samarbejde med Interresearch a|s

Om PID-Personalechefer i Danmark
PID er Danmarks største forening og faglige netværk for personalechefer og andre personaleansvarlige. PID's formål er at varetage interesserne for danske personalechefer fra både den private og offentlige sektor. PID har ca. 1050 medlemmer.

Om Interresearch a|s
Interresearch a|s er en af de førende virksomheder i Danmark inden for online baseret spørgeskemaanalyser.

Relevant information

http://www.pid.dk


Pressekontakt


Firma

PID-Personalechefer I Danmark
Brunbjergvej 10A
8240 Risskov, Danmark

  86 21 61 11

http://www.pid.dk

Modtag nyheder fra PID-Personalechefer I Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire