Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/11-11   -   Pressemeddelelse

Tiltrængt fokus på udsatte grupper på pædagoguddannelsen

For handicappede og enlige forsørgere på pædagoguddannelsen venter der en økonomisk øretæve i de lønnede praktikker skriver avisen.dk. Særlige tillæg, der er målrettet de to grupper, falder nemlig bort, når praktikken begynder, og det betyder en markant nedgang i indtægterne og mange, der falder fra uddannelsen. PLS kender problemet alt for godt og håber på, at den nye regering kan finde plads i finansloven til at rette op på denne urimelighed.

Hvis ikke uddeling af kondomer ved studiestart og et skilt med "Handicappede, nej tak" skal blive virkeligheden på pædagoguddannelsen, bør regeringen fjerne de store barrierer for udsatte grupper, der går markant ned i indtægt, når deres tillæg falder bort i praktikkerne.

I går skrev avisen.dk om, hvordan fx handicappede bliver snydt for deres tillæg når de skal i lønnet praktik på pædagoguddannelsen. En problematik, som PLS kender alt for godt fra mange medlemmer.
Flest forsørgere - dårligste forhold
Pædagoguddannelsen er den uddannelse i Danmark med højest procentandel af enlige forsørgere. Også de bliver ramt. Selv om deres tilskud ikke er lige så højt som handicaptillægget, kommer mange i økonomisk knibe, fordi de både mister tillæg samt mister muligheden for at tage SU-lån samt i praktikken.

"Hvis halvdelen af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, så bør alle kunne se, at det ikke hænger sammen, at vilkårene forringes for to udsatte grupper på pædagogstudiet. Vi ved, at nogle af dem falder fra, netop fordi økonomien ikke kan hænge sammen i de lønnede praktikker", siger faglig sekretær Kathrine Bødker Tegllund og fortsætter: "Handicaptillægget gives lige præcis fordi det ikke er muligt for den gruppe at arbejde ved siden af studiet - hvordan skulle det så kunne lade sig gøre ved siden af et fuldtidsarbejde som praktikken? De studerende er dybt afhængige af deres tilskud"
Økonomiske bekymringer er dårligt grundlag for læring
Der er ingen tvivl om, at hvis det er svært at få økonomien til at hænge sammen og man fx er tvunget til at tage dyre lån, så påvirker det ens uddannelse og ens fokus i praktikken. Og i yderste konsekvens betyder, at man ikke kan fuldføre uddannelsen. Derfor så PLS gerne, at studerende generelt får mulighed for at tage SU-lånet med, når de skal i praktik.

Kathrine Bødker Tegllund udtaler: "Det er et fuldtidsarbejde at være i praktik. Derfor kan det være svært også at skulle arbejde ved siden af. Og er man afhængig af at få SU-lån, går man også ned i indtægt i praktikkerne. Det må ikke være økonomien, som afgør om man får en god praktik."
Så når regeringen i disse dage sidder ved forhandlingsbordet til finanslovsforhandlingerne håber PLS, at tiden nu er inde til at fjerne barriererne for de udsatte grupper i de lønnede praktikker på pædagoguddannelsen.

Relevant information

http://www.p-l-s.dk


Pressekontakt


Firma

PLS
Bredgade 25X
1260 København K, Danmark

  35465880

http://www.p-l-s.dk

Modtag nyheder fra PLS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire