Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/09-13   -   Pressemeddelelse

Demonstration: Ja til fællesskab - Nej til forringelser!

For bedre: uddannelse - job - velfærd & grøn omstilling

For to år siden fik Danmark en ny regering. I det kommende folketingsår står spørgsmålet om uddannelse, job, velfærd og grøn omstilling i centrum. Derfor er en bred kreds af fagforeninger, elev- og studenterorganisationer, klimagrupper samt velfærdsforeninger gået sammen for at markere behovet for fælles løsninger og ikke forringelser af vores velfærd.

Vi indkalder til demonstration den 1. oktober 2013 ved Folketingets åbning klokken 16.30 på Christiansborg Slotsplads.
"Vi vil gerne fællesskabet! Det er vigtigt at vise, at vi gerne vil vores velfærdssamfund og hinanden. Vi ønsker et samfund, hvor der er plads til, at alle kan udvikle sig, lære noget og hvor vi hver især får chancen for at bidrage med noget positivt til samfundet. Vores velfærdssamfund skal kunne rumme os alle, uanset hvilke udfordringer og hvilken bagage vi har med os i livet." siger Anders Peter Olesen fra 3F/BJMF.

Med demonstrationen den 1. oktober ønsker initiativtagerne at markere at regeringen skal føre den progressive politik, som de gik til valg på. Sammen kan vi skabe et mere lige samfund med velfærd til alle. Det håber vi at politikerne vil være med til.
"Et styrket fællesskab kræver, at vi får kvalitetssikret og løftet fagligheden i vores uddannelser. Hvis fagligheden skal tilbage og kvaliteten skal sikres kræves det, at der gøres noget nu ved det markant lave undervisningstimetal, som er en enorm hæmsko for det generelle uddannelsesniveau og det kræver politisk handling omgående!" uddyber Martin Alexandersen, PLS.

"At sikre fællesskabet kræver også, at vi tager ansvar for vores miljø og klima. Her er det afgørende, at vi hurtigt får sat gang i en grøn omstilling, hvor jobskabelse- og naturhensyn kan gå hånd i hånd. Det handler ganske simpelt om at skabe et bæredygtigt samfund" Hans Henrik Samuelsen, GNBO.

For yderligere udtalelser kontakt Martin Alexandersen på 41653040, Anders Peter Olesen på 70300826 eller Hans Henrik Samuelsen på 25921567.

Arrangører:
Byggefagenes Samvirke
3F København
3F Kastrup
3F BJMF
3f Frederiksborg
3f Sømændene
FOA-SOSU
FOA-KLS
Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS).
Fødevare Forbundet (NNF)
Prosa
Netværket for demokrati og velfærd
Blik & Rørarbejderforbundet - Kreds København
Stilladsarbejder København
Dansk EL-Forbund - København
HK it, medie & Industri Hovedstaden
Græsrøddernes netværk for bæredygtig omstilling
Socialpædagogerne Kreds Storkøbenhavn
Socialpædagogerne Kreds Nordsjælland
Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO)
Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)-København

Anbefalere:
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)
Dansk Socialrådgiverforening Region Øst.
Sygeplejerstuderendes Landsammenslutning (SLS)
Solidaritet eller frit fald.
HK Ungdom hovedstaden
Frederiksberg Lærerforeningen
Dansk Magisterforening Sektion Øst (HTDA)

Relevant information

http://www.p-l-s.dk


Pressekontakt


Firma

PLS
Bredgade 25X
1260 København K, Danmark

  35465880

http://www.p-l-s.dk

Modtag nyheder fra PLS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire