Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-11   -   Pressemeddelelse

Dansk tøjkoncept indtager Århus

Dansk tøjkoncept indtager Århus

Det innovative tøjkoncept, POISE of denmark åbner ny butik i Århus. Virksomheden trodser dermed krisen, der har ført til mange butikslukninger. Forventningerne til butiksåbningen den 25. marts er høje, og virksomheden byder alle gæster på champagne både fredag og lørdag

POISE of denmark åbner fredag d. 25. marts en ny butik i Århus. Åbningen skydes i gang kl. 11, og alle gæster bydes på champagne hele fredag og lørdag. Det vil i butikken være muligt at opleve kollektionerne, og finde den helt rette størrelse. Manden bag det danske tøjkoncept er administrerende direktør, Caspar Bo Jensen.

"Det kan være svært at finde godt danske design til en overkommelig pris. Vi forsøger i POISE of denmark, at bryde med denne tankegang, og gør det muligt for alle mænd at få et unikt og stilfuldt sæt tøj til en rimelig pris", siger Caspar Bo Jensen.

Jakkesættene er lavet til at kunne bruges i hverdagen såvel som ved specielle begivenheder. Hos POISE of denmark kan man købe jakkesæt, slips, sko og manchetknapper - enten enkeltvis eller som pakkeløsninger.
Virksomheden har netop fejret 3-års fødselsdag, og klarer sig bedre end nogensinde. Mens mange virksomheder har måtte lukke på grund af de hårde økonomiske tider, har POISE of denmark valgt at udvide med en butik i Århus.

Tidligere har konceptet været ren online-handel med et showroom i København, men nu udvides der altså med en fysisk butik.

Butikken kan findes på Studsgade 7 i Århus C, og har følgende åbningstider: Mandag-torsdag 11 til 18, Fredag 11 til 19, og lørdag 10 til 16.

Trods den nye butiksåbning af fokus stadig på at være en online forretning.

"Vi må konstatere at mange stadig ikke er trygge ved at handle jakkesæt online, og det kommer vi så i møde ved at komme tættere på kunden, vi ser mere butikken som et showroom end en reel butik - vi kan se i København kommer folk forbi og prøver og ser tøjet en gang og så handler de online fremover. Vi kan sagtens vejlede folk til den rette størrelse online via vores guide2size, problemet er mere at få kunderne til at tro på det", siger Caspar Bo Jensen

Unikt koncept

Nøglen til virksomhedens succes skal findes i en innovativ forretningsmodel, som modsat de fleste tøjmærker, ikke er sæsonbetonet.

"Alle vores jakkesæt er individuelt nummereret og sælges altid til en fast lav pris, det kombineret med at vi aldrig holder udsalg, og samtidig tilbyder en meget høj service til vores kunder, gør at vi prismæssigt kan sammenlignes med lavpris butikker, men alt andet tåler kun sammenligning med produkter til 4-5 gange vores priser", udtaler Caspar Bo Jensen

I fremtiden er målsætningen at udvide konceptet både nationalt og internationalt.

Om POISE of denmark

POISE of denmark er en dansk tøjvirksomhed, som blev grundlagt i 2008. Virksomhedens producerer og sælger egne jakkesæt af høj kvalitet. Alle modeller er i begrænset antal bestående af 250 stk. POISE of denmark producerer samme sted som mange af de store modehuse, men pga. forretningsmodellen er priserne på et overkommeligt niveau.

Relevant information

http://www.poiseofdenmark.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

POISE of denmark ApS
Tornebuskegade 1, 3
1131 København K, Danmark

  60803080
  60803080

http://www.poiseofdenmark.com

Modtag nyheder fra POISE of denmark ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire