Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/04-12   -   Pressemeddelelse

Ny online portal skal samle internet-afstemninger under ét tag

Politiken har dem, Ekstrabladet har dem - de små hurtige afstemninger, som giver et fingerpraj om læsernes meninger og holdninger til et givent emne. Men afstemningerne siger ikke noget om, hvad befolkningen som helhed mener. Det vil den nye internet tjeneste PollParrots nu ændre.

Meninger spredes til det meningsløse
'Du kan efterhånden finde hurtige afstemninger på stort set alle nyhedssider eller andre sites - om alt muligt mellem himmel og jord. Problemet er, at de ikke snakker sammen. De afstemninger du finder på den ene avis bliver et udtryk for deres læseres meninger, mens en anden avis vil komme frem til et helt andet resultat. Det giver ikke et særlig repræsentativt billede i forhold til den generelle befolkningssammensætning', mener Eric Witzgall som er en af ophavsmændene bag PollParrots.

PollParrots udvikler i øjeblikket en samlet løsning, hvor internet-afstemninger samles ét sted og distribueres via sociale medier og nyhedssites over hele kloden. Det vil gøre det muligt at følge den samme afstemning verden over, mens resultaterne lagres og opdateres live fra én samlet platform. På den måde bliver afstemningen mere repræsentativ.

'PollParrots tilbyder en fri, åben og gennemsigtig portal for alle meninger. Du kan se, hvem der stemmer hvad, og selvom det er muligt at stemme anonymt, vil vi gerne opfordre folk til at stå ved deres mening.'

Projekt med perspektiv
PollParrots har en ambition om at gøre siden til et internationalt omdrejningspunkt for meningsudveksling om livets store og små spørgsmål. Lige nu er fokus rettet mod Danmark, men visionen er at store dele af klodens befolkning på sigt vil bruge siden til eksempelvis at udtrykke sympati med de Syriske oprørere eller til at stemme for eller imod FNs indblanding. Med denne vision ønsker PollParrots at åbne op for mere indflydelse og ansvar til befolkningen i politiske og samfundsmæssige beslutninger.

Lige nu handler det dog om at få budskabet ud, fordi det hele selvfølgelig først giver mening, når der er mange der bruger siden.

Om PollParrots
PollParrots er en social netværks side med hovedfokus på at oprette og stemme på afstemninger. Den grundlæggende idé med websiden er at give brugere fra hele verden indblik i hinandens meninger om de store og små spørgsmål af vores daglige liv. PollParrots tilbyder nogle nyttige funktioner. For eksempel kan man tilknytte en bestemt geografisk relevans til en afstemning, eller man kan oprette private grupper til interne afstemninger for organisationer og foreninger.

Relevant information

http://www.pollparrots.com


Pressekontakt


Firma

PollParrots ApS
Vesterbrogade 80B, 4. Sal
1620 København, Danmark

  26141222
  26141222

http://www.pollparrots.com

Modtag nyheder fra PollParrots ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire