Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/06-09   -   Pressemeddelelse

Send et rigtigt postkort fra mobilen

Sommerens helt store hit kan godt blive Postkort 1900. For den gør det muligt at omdanne et foto af en smuk solnedgang, juniors første portion jordbær med fløde eller kammeraternes sjove påfund fanget med kameraet på en mobiltelefon til et rigtigt postkort, der bliver leveret til familie og venner med postbud.

- Vores nye Postkort 1900 er helt enkelt at bruge. Du tager et billede med din mobiltelefon, sender det som MMS med teksten "Postkort" til 1900. Herefter får du en SMS med et link til en skabelon, hvor du skriver adressen på modtageren og din hilsen. Når du har trykket "accepter", sendes SMS'en til et trykkeri, hvor tekst og billede bliver printet som et rigtigt postkort, får frimærke på og så lander det dagen efter i brevsprækken hos modtageren, fortæller vicedirektør Søren Ravn Jensen, Post Danmark.

Det koster 20 kr. + MMS- og datatakst, når postkortet sendes fra Danmark. Men første gang betaler du ikke de 20 kr., - kun MMS- og datatakst.

- Vi har besluttet, at alle - til og med uge 32 - får denne introduktionsrabat, når de prøver den nye måde at sende postkort på. Det håber vi, at rigtig mange vil gøre, for det er nemt, hurtigt og et godt alternativ til den traditionelle postkortskrivning.

Postkort 1900 kan sendes fra danske mobiltelefoner uanset hvilken verdensdel man opholder sig i. Prisen er fortsat 20 kr. + MMS- og datatakst, men afsender skal være opmærksom på, at MMS- og datataksten er højere i udlandet. Modtageren skal have adresse i Danmark. Postkortet er fremme hos modtageren dagen efter, hvis det sendes inden kl. 12.00 dansk tid mandag til fredag. Alle Postkort 1900, der sendes fra fredag kl. 12.00 til mandag kl. 12.00 dansk tid, lander hos modtageren om tirsdagen.

Læs mere om Postkort 1900 på www.postdanmark.dkmobilpostkort

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire