Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/06-09   -   Pressemeddelelse

Gode råd om post i ferietiden

Sommerferien står for døren, men posten holder ikke fri. Det er derfor en god ide at overveje, hvad der skal ske med brevene, hvis man er bortrejst.
Konvolutter til eftersendelse af post En mulighed er at lade blomsterpasseren eller naboen tømme brevkassen og videresende brevene til f.eks. sommerhuset eller en ferieadresse i Danmark i særlige eftersendelses¬konvolutter, som det både er gratis at få og benytte.

- Man kan få særlige eftersendelseskonvolutter og bestille adresseetiketter med den nye midlertidige adresse gratis på posthuset. Det er en god løsning, hvis man har nogen til at se efter sin brevkasse og gerne vil have sin brevpost - eller dele af den - sendt til sin danske ferieadresse, siger vicedirektør Søren Ravn Jensen, Post Danmark.

Midlertidig omadressering af post Det er også muligt at få posten omadresseret, hvis man er bortrejst. Det kan ske for en periode på mindst 14 dage og højst 6 måneder. Det kræver blot, at man udfylder en midlertidig flytteblanket, der kan fås på posthuset eller ved at ringe til Post Danmarks Kundeservice på tlf. 80 20 70 30. Kunder, der er tilmeldt ePosthuset på postdanmark.dk, kan flytte adresse online. Vær opmærksom på, at en omadressering til udlandet kan betyde, at den udenlandske postvirksomhed opkræver prisforskellen mellem dansk porto og prisen for forsendelsen til den midlertidige adresse i udlandet.

- Hvis man er væk så længe, at man har brug for at få eftersendt sine breve, er midlertidig omadressering en god løsning. Man bør dog være opmærksom på, at der i feriens løb fortsat kan komme reklamer og lokale ugeaviser i brevkassen, ligesom pakker ikke bliver videresendt til den midlertidige adresse i ferieperioden.

Opbevaring af post på posthuset Endelig kan posthuset opbevare posten i ferien i en periode fra syv og op til 30 dage. Det kan ske ved at hente en blanket om opbevaring på posthuset.

- Det er en god løsning, hvis man ikke ønsker, at en fyldt postkasse skal signalere, at man ikke er hjemme, og man ikke har brug for sin post i ferien.

Man skal dog være opmærksom på, at ordningen om opbevaring af post ikke gælder for pakker og andre forsendelser, der kræver personlig aflevering, som f.eks. anbefalede breve eller postopkrævning.
Når man har valgt den sommerferieløsning, der passer bedst, gælder det om at give Post Danmark besked. Det skal ske senest fem hverdage før bortrejsen.
Husk avisen Holder husstanden avis, er det en god ide at kontakte dagbladets abonnementsafdeling og bede dem om at sende avisen til ferieadressen. Det er også muligt at få en pause i leveringen, så man undgår bunken af aviser på dørmåtten og i brevkassen.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire