Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/07-09   -   Pressemeddelelse

Historisk god brevkvalitet i årets første seks måneder

Post Danmark har i årets første seks måneder leveret 96 procent af alle A-breve dagen
efter afsendelse. Det er det bedste resultat siden målingerne startede i 1992.

Post Danmarks ansatte har haft fart på i årets første seks måneder. Således er 96 ud af
100 breve nået frem til modtageren dagen efter afsendelsen. Siden målingerne startede
i 1992, har kvaliteten aldrig været højere, og det bringer smilet frem hos Post Danmark.

- Vi har haft en meget flot start på året, og alle har virkelig knoklet for at sikre, at posten
kom ud. Vi kan være stolte af den kvalitet og service vi leverer, for den hører til i
den absolutte top blandt postselskaber, siger Finn Hansen, der er chef for Breve Danmark,
der er det selskab i fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB,
som er ansvarlig for erhvervs- og privatkunder i Danmark.

Den lave personaleomsætning og de faldende postmængder, begge konsekvenser af
den økonomiske afmatning i samfundet, er medvirkende årsager til den forbedrede
kvalitet.

- Vi har i de seneste kvartaler oplevet et kraftigt fald i brevmængden. Desuden har vi
ikke længere problemer med at besætte ledige stillinger, og begge forhold er naturligvis
også med til at sikre den høje kvalitet.

Post Danmark håndterer hver dag op mod 11 millioner forsendelser. Ud over breve er
der primært tale om pakker og reklamer.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire