Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/10-09   -   Pressemeddelelse

Sneglade børn i leg på danmarks første selvklæbende frimærker

27. oktober skriver Post Danmark historie med udgivelsen af landets første selvklæbende
frimærker. Hermed opfyldes et længe næret ønske hos danskerne, som fremover
ikke længere skal slikke deres frimærker i nakken, men blot kan sætte dem på
breve og postkort.

- Frimærkerne bliver produceret på en helt ny højteknologisk trykmaskine, der sikrer, at
vi fremover kan bruge den nyeste trykteknik og kombinere det med den klassiske trykteknik
stålstik på de udgivelser, hvor det giver mening. Det er der kun ganske få trykmaskiner,
der kan præstere, siger frimærkechef Lene Reipuert.

Den nye maskine lægger ud med en frimærkeserie med vinterhygge og legende børn i
sneen, som tegner og illustrator Jens Hage har skabt. De første selvklæbende frimærker
udkommer i værdierne 5,50 kr., 6,50 kr., 8,00 kr. og 9,00 kr.

Desuden udkommer helt nye filateliprodukter og gode kendinge i nye klæder.

- Temaarket er helt nyt. Her indgår frimærkerne hver især to gange i motivet af den
hyggelige kælkebakke. Arket koster 58,00 kr. og er kun trykt i et begrænset oplag. Vi
udgiver det for at markere de første selvklæbende frimærker, og vi vil gerne gøre det til
noget ganske særligt at eje et sådant ark.

Frimærkehæfterne, der udkommer i værdierne 5,50 kr. og 6,50 kr., er et kendt produkt
i ny indpakning. De nye aflange hæfter indeholder 12 frimærker. Hæfterne kan
hænges op på opslagstavlen eller køleskabsdøren, så de er lette at få øje på.

Frimærkerne kan købes på posthusene, i postbutikker eller på postdanmark.dk, vælg
Køb frimærker.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire