21/12-09
-
Pressemeddelelse
Post Danmark forlænger julefristen
Post Danmark forlænger fristen for, hvornår brevhilsner senest skal sendes for at være
fremme til jul. Hidtil har fristen været 18. december, men den ændres nu til 21. december
- der også er sidste frist for at sende pakker.
- Fristen den 18. december var lidt forsigtigt sat, bl.a. fordi vi har været usikre på,
hvordan klimamødet i København ville påvirke vores indsamling, omdeling og sortering
af posten, siger Lars Kaspersen, kommunikationschef i Post Danmark.
Trods de seneste dages snevejr, og med mere i vente er det med ro i sindet, at Post
Danmark giver danskerne et par dage ekstra til at glæde familie og venner med en julehilsen.
- Der vil fortsat være forsinket post, og værst er det i Trekantsområdet, hvor det også
har været svært for medarbejderne at komme frem til deres arbejde på grund af vejret.
Men i weekenden sætter vi ind med ekstraordinær omdeling på landsplan. Og med
udsigt til, at vejret viser sig fra din pænere side i den kommende uge, så skal vi nok få
juleposten frem.
Kunderne kan hjælpe postbudene ved at holde fortove og havestier fri for sne og is og
så ellers udnytte den ekstra tid inden julefristen til at skrive julekort. En undersøgelse,
som Megafon har gennemført for Post Danmark, viser, at 8 ud af 10 danskere forventer
at modtage et julekort med posten i år, og at afsendere af julekort bliver opfattet
som betænksomme og overskudsagtige.
Salget af frimærker har de seneste dage været helt forrygende, så meget tyder på, at
rigtig mange kan se frem til en julehilsen.
Relevant information
http://www.postdanmark.dk