Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/12-09   -   Pressemeddelelse

Postkasser sikres mod nytårskrudt

Post Danmark vil de kommende dage sikre landets røde postkasser mod hærværk fra kanonslag og andet nytårskrudt. Sikringen sker ved, at åbningen til postkassen gøres mindre, så det ikke er muligt at smide kanonslag ind af sprækken. Det vil dog stadig være muligt at åbne postkassen så meget, at langt de fleste breve kan komme i.

­Vi gør, hvad vi kan for at sikre postkasserne mod hærværk fra nytårskrudt. Hærværket kan nemlig betyde, at brevene i postkassen går tabt og ikke kommer frem til modta­gerne. Den oplevelse vil vi gerne spare vores kunder for, siger Henrik Larsen, chef for privatkunder i Post Danmark.

Postkasserne vil være sikret i perioden fra den 22. december til den 3. januar. Til forskel fra tidligere, vil der i år være en streamer på brevklappen, som gør opmærksom på, at brevindkastet er gjort mindre.

­Vi har lært af tidligere år, hvor nogle kunder er blevet usikre på, om brevkasserne er låst helt af, når vi har sikret dem. Med streameren har vi derfor gjort opmærksom på, at brevindkastet er gjort mindre, men at postkassen stadig kan benyttes.

Det vil være muligt at poste breve med en tykkelse på op til 1,4 cm i de sikrede post­kasser. Er forsendelsen større end det, vil det fremgå på postkassen, hvor den nærme­ste postkasse med normal størrelse brevindkast kan findes. Disse oplysninger vil man også kunne slå op på Post Danmarks hjemmeside www.postdanmark.dk under "Find postkassen".

På baggrund af lokale erfaringer vil det blive vurderet, hvilke postkasser det er nødven­digt at sikre. Sidste år blev 33 % af de røde postkasser minimeret, og i år forventes det tal at stige til ca. 50 %. På trods af sikringen blev ca. 800 af landets godt 10.000 post­kasser sprunget i luften ved nytårstid sidste år.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire