Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/01-10   -   Pressemeddelelse

Vi vil have pakkerne i skuret

Post Danmarks nye ordning Modtagerflex, hvor man kan få leveret sin pakke på privatadressen, selvom man ikke er hjemme, er et hit hos danskerne.

Interessen for at få Post Danmark til at levere pakker og maxibreve i eksempelvis garagen eller udhuset, hvis man ikke er hjemme, når pakkebuddet banker på, har været massiv. Under to måneder efter, at ordningen trådte i kraft, er der allerede over 32.000 tilmeldinger.

- Vi fik rigtig mange tilmeldinger op til jul, hvor der blev handlet på nettet i stor stil - det er jo dejligt nemt, at pakken ligger derhjemme og venter på en, fortæller Henrik Larsen, chef for Post Danmark Privatkunder.

Han mener, at den stadig stigende vækst i nethandlen vil få endnu flere til at tilmelde sig den kommende tid, når ordningen bliver endnu mere kendt i befolkningen.

- Vi handler alle sammen mere og mere på nettet og mange gange fordi, det er lettere end at gå i de fysiske butikker. Modtagerflex og vores pakkeautomat Døgnposten er eksempler på, at Post Danmark også ønsker at gøre det let at modtage pakkerne.

Modtagerflex og Døgnposten er desuden to muligheder, som supplerer hinanden godt, da man fra gang til gang kan vælge, hvordan man vil have leveret sin pakke.

- Hvis jeg køber en dyr mobiltelefon, vil jeg måske helst selv hente den i Døgnposten, mens det kan være en anden sag, hvis det drejer sig om et par vanter eller en cd, siger Henrik Larsen.

Om Modtagerflex
Med Modtagerflex kan kunder i rækkehuse, villaer og landejendomme over hele landet få leveret pakker og maxibreve på privatadressen, hvis de ikke er hjemme, når pakkebuddet kommer. Man kan tilmelde sig ordningen via ePosthuset på postdanmark.dk eller, hvis man ikke har adgang til internettet, kan man få tilsendt en tilmeldingsblanket ved at kontakte Post Danmarks kundeservice på tlf. 80 20 70 30. Ved tilmeldingen vælger man blandt syv forskellige muligheder, hvor forsendelserne skal stilles. Når man har tilmeldt sig Modtagerflex, bliver alle pakker og maxibreve leveret på det aftalte sted, medmindre man får en pakke, som man skal kvittere for at modtage eller eksempelvis vælger at få forsendelsen leveret i pakkeautomaten Døgnposten.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire