Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-10   -   Pressemeddelelse

Velgørenhedsfrimærket runder 1 mio. kr.

Danskerne bakker mere end nogensinde før op om velgørenhedsfrimærket. Blot fire måneder efter udgivelsen af årets mærke er der indtjent en million kroner til Børnecancerfonden. Det er første gang i velgørenhedsfrimærkets historie, at millionen er nået så tidligt på året.

Rasmus Seebach, ambassadør for Børnecancerfonden, deltog ved overrækkelsen af den millionstore check, der fandt sted som en overraskelse sent torsdag aften den 6. maj ved Direct Marketing Dagen 2010 i Falconer Centret i København.

- Det er helt vildt. Det er enormt mange penge, som Børnecancerfonden kan få glæde af. Og for den enkelte dansker er det en lille ting, som kan gøre en kæmpe forskel. Jeg synes, det er en pligt at hjælpe, hvor man kan, og jeg er glad og beæret over at være ambassadør for Børnecancerfonden, siger Rasmus Seebach, og fortæller samtidig, hvor givende det har været for ham at besøge de kræftramte børn på Rigshospitalet.

Overprisen på 50 øre pr. frimærke, der går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde, kan altså hurtigt blive til mange penge.

- Vi er i Post Danmark taknemmelige for den opbakning, der er blandt danskerne til velgørenhedsfrimærket. Det vidner om, at der er mange, der gerne vil gøre en forskel og være med til at hjælpe kræftramte børn og deres familier, fortæller Finn Hansen, direktør i Post Danmark, der overrakte checken til Børnecancerfonden.

Salget af velgørenhedsfrimærket til fordel for Børnecancerfonden fortsætter året ud, og med rekordstarten er der håb om - og tro på - at frimærket vil slå rekorden fra 2008, hvor Kræftens Bekæmpelse modtog næsten 2,6 mio. kr.

Velgørenhedsfrimærket sælges i hæfter med 12 stk. selvklæbende frimærker, hvor overprisen på 50 øre pr. frimærke går ubeskåret til Børnecancerfonden. Hæfterne kan købes på posthuse og i postbutikker samt på postdanmark.dk.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire