Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/12-10   -   Pressemeddelelse

Sidste frist for julepost til venner og familie - og julemanden

Den søde juletid er højsæson for at sende breve og pakker, og det er en god ide at begynde at tænke på julehilsnerne, hvis de skal nå frem inden juleaften.

- Hvis du vil være sikker på, at dine julekort og pakker når frem inden juleaften til familie, venner og bekendte i Danmark, så skal de sendes senest 20. december. Men meget gerne før, siger Lars Kaspersen, kommunikationschef i Post Danmark.

- December er den travleste måned på hele året for landets postbude. Derfor er det en stor hjælp, hvis man sender sine julehilsner i god tid.

Også julemanden modtager mange breve op til jul, så også her skal man være ude i god tid, hvis man vil sikre sig et svar tilbage inden juleaften.

- Vi ved jo alle sammen, at julemanden har travlt i denne tid. Derfor har han igen i år oprettet et særligt julepostcenter, hvor hemmelige hjælpere sørger for at holde styr på de mange breve, der bliver sendt til ham fra børn rundt om i hele landet. De sørger for, at julemanden får alle brevene, og at alle hans svar bliver sendt tilbage til dem, der har skrevet til ham, fortæller Lars Kaspersen.

Hvis man vil have et svar tilbage fra julemanden, skal breve og ønskesedler sendes til:
Julemanden
Julemandens Postcenter
0900 København C

- Hvis man sender sit brev til julemanden senest 20. december, sørger vi for, at det kommer frem til julemanden inden jul. Og skulle man komme til at skrive adressen forkert - eller blot skrive Julemanden, er der ingen skade sket - julemanden skal nok få alle brevene alligevel, forsikrer Lars Kaspersen.

For julepost til udlandet gælder andre frister. Fristerne kan ses på postdanmark.dk. Post Danmark omdeler pakker og breve til og med 23. december, men ikke 24. december, hvor også posthusene holder lukket.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire