Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/12-10   -   Pressemeddelelse

Sneen forsinker posten - husk at rydde og salte

Snevejret giver fortsat postbudene kamp til stregen, og desværre er det ikke alle steder, der er ryddet sne, så posten kan komme hurtigt og sikkert frem.

- Det vil være en stor hjælp, hvis sneglatte fortove og veje bliver ryddet, gruset og saltet. Store dele af landet er for alvor ramt af sne og frost, og glatte veje og fortove kan gøre det farligt eller ligefrem umuligt for postbuddet at komme frem. Derfor vil der være steder, hvor posten bliver forsinket. Vi gør naturligvis alt, vi kan for at få posten frem uanset vejret, men vi er afhængige af, at vejene er fremkommelige. Det oplever vi desværre mange steder, at de ikke er, siger Martin von Horsten, chef for Post Danmark Distribution.

Det voldsomme vintervejr har i år allerede resulteret i, at over 350 postbude er kommet til skade efter fald. I langt de fleste tilfælde er det sket på fortove, havegange og trapper, der ikke er ryddet for sne, gruset eller saltet.

- Derfor opfordrer vi alle til at gøre, hvad de kan for at få ryddet sne. I de tilfælde, hvor postbuddet vurderer ude på ruten, at det ikke er sikkert at aflevere posten på grund af is og sne, bliver den taget med tilbage. Hvis det stadig ikke er muligt at aflevere posten i de efterfølgende dage, bliver den sendt retur til afsender, siger Martin von Horsten.

Man kan følge den lokale postsituation på www.postdanmark.dk ved at gå ind under "Dagens Post" og indtaste sit postnummer.

På hjemmesiden www.skovlsne.dk kan man finde gode råd til at holde fortov, havegange og trapper fri for frost og sne.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger fås hos Lisa Olufson, kommunikationsrådgiver i Post Danmark, på tlf.: 33 61 60 01.


Relevant information

http://www.skovlsne.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire