08/02-11
-
Pressemeddelelse
Stormen forsinker posten mellem Øst- og Vestdanmark
Det voldsomme stormvejr, der holdt Storebæltsbroen lukket flere timer natten til tirs- dag, påvirker posten mellem Øst- og Vestdanmark.
- Omkring 440.000 breve og 18.000 pakker, der i nat skulle fragtes mellem Jylland og Sjælland, kan først nå frem til modtagerne i morgen. Det skyldes, at Storebæltsbroen var lukket pga. stormen i det tidsrum, hvor vores postbiler normalt kører posten mel- lem de to landsdele, siger Henning Christensen, chef for Produktion og Transport i Post Danmark.
Post sendt indenfor hhv. Sjælland og Jylland-Fyn er ikke nævneværdigt påvirket af situ- ationen, men bliver omdelt som normalt. Stormen kan dog have påvirket postomde- lingen lokalt visse steder. Forsinkelserne rammer således hovedsageligt posten mellem Øst- og Vestdanmark samt mellem Danmark og Sverige, da både Storebæltsbroen og Øresundsbroen var lukket i løbet af natten.
- Vi er desværre ikke herre over vind og vejr, men gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at få posten ud hurtigst muligt. Den post, der ikke er blevet fragtet over Storebæltsbroen i nat, kommer med i morgen, hvor den bliver omdelt som normalt, fortæller Henning Christensen.
Man kan følge postsituationen på www.postdanmark.dk under "Dagens post".
Relevant information
http://www.postdanmark.dk