08/06-11
-
Pressemeddelelse
Hjejlens 150-års jubilæum fejres med et frimærkegravøren
Verdens ældste originale hjuldamper i drift kommer nu på frimærke. Den danske Hjuldamper Hjejlen har siden 1861 sejlet på Silkeborgsøerne og bragt turister rundt i den smukke egn omkring Himmelbjerget.
- Der findes ældre hjuldampere end Hjejlen, men enten kan de ikke sejle, eller også er de ombygget til ukendelighed. Hjejlen kan derfor med rette betragtes som verdens ældste originale hjuldamper i drift., og det fortjener anerkendelse, siger Lene Reipuert, chef for Post Danmark Frimærker.
Post Danmark markerer derfor Hjejlens 150-års jubilæum ved at udgive et frimærke med motiv af den gamle hjuldamper. Samtidig udgiver Den Kgl. Mønt en 20-krone i serien af mønter med skibe som tema.
Frimærket og møntens udseende er endnu ikke offentliggjort, men vil blive præsenteret i Jysk Musik & Teaterhus i Silkeborg den 8. juni kl. 15.30.
Den Kgl. Mønt og Post Danmark udgiver i samarbejde et møntbrev med mønten fastgjort i hård plast på bagsiden af brevet - frankeret med frimærket og stemplet med et førstedagsstempel.
Desuden udgiver Post Danmark et temaark med seks frimærker i værdien 8,00 kr. og en tegning af Hjejlen udarbejdet af frimærkegravøren Martin Mörck. På bagsiden er bl.a. et udsnit af et kort med Hjejlens sejlrute på Silkeborgsøerne.
Frimærker og temaark med 6 x 8,00 kroners frimærker kan udover på posthuse og i postbutikker købes via Post Danmark/Netbutik
Til redaktionen: Foto af frimærket er vedhæftet.
Yderligere oplysninger fås hos Martin Pingel, design- og marketingchef i Post Danmark
Frimærker, telefon 33 61 09 22.
Relevant information
http://www.postdanmark.dk