Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-13   -   Pressemeddelelse

Nye brevpriser fra januar 2014

Gældende fra 1. januar 2014 ændrer Post Danmark priserne for at sende breve. Det kommer til at koste 9 kr. at sende et frimærkefrankeret A-brev op til 50 gram, mens et tilsvarende B-brev stiger med 50 øre til 6,50 kr. Priserne på de frimærkefrankerede breve har været holdt i ro de seneste 2½ år. På erhvervsbrevene hæves priserne svarende til den almindelige pris- og lønudvikling.

- Siden 2000 er brevmængden faldet med 60 %. Post Danmark har derfor været igennem vidtgående besparelser og effektiviseringer, og det vil fortsætte i de kommende år. På den baggrund er jeg glad for, at det stadig er muligt at sende et brev fra Gedser til Skagen, med levering fra den ene dag til den anden, til en rimelig pris, siger Morten O. Nielsen, kommunikationschef i Post Danmark.

Danmark er et af de lande i verden, hvor digitaliseringen er længst fremme, og dette fortsætter, når kommunikationen mellem det offentlige og virksomheder digitaliseres 1. november. Digitaliseringen vil få yderligere effekt, når kommunikationen mellem det offentlige og borgerne om godt et år også gøres digital.

- Selv om danskerne er langt fremme på den digitale kommunikation, ved vi, at de fortsat sætter stor pris på det fysiske brev. Et brev skaber en opmærksomhed, som stort set intet andet medie kan. Brevet bliver opfattet som en meget personlig kommunikation, der bliver højt værdsat af modtageren. Det gælder for alle generationer, også de helt unge, der ellers er vokset op med internet, e-mail og facebook, siger Morten O. Nielsen.

På www.postdanmark.dk/priser fremgår alle priser gældende fra 1. januar 2014.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Post Danmark presse på tlf. 33 61 60 01.

Relevant information

http://www.postdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Post Danmark A/S
Tietgensgade 37
1566 København V, Danmark

  33 61 60 11
   29 13 35 45

http://www.postdanmark.dk

Modtag nyheder fra Post Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire