30/06-10
-
Pressemeddelelse
Succesrige iværksættere udvider ejerkredsen
Efter halvandet års konstant fremgang og et nej til et købstilbud på 19.5 millioner kroner kun 8 måneder efter starten af online medievirksomheden IQ Medier, har de to grundlæggere, Rune Lundager og Casper Ravn, besluttet at udvide ejerkredsen og optage Chr. Falck-Andersen, 42 år, som partner.
Chr. Falck-Andersen anses for en af Skandinaviens største eksperter indenfor markedsføring på nettet, og han har i 10 år arbejdet med økonomisk optimering af virksomhedernes annoncering på alle de elektroniske platforme - i de seneste år især de sociale medier som Facebook, Twitter, You Tube med flere.
- Chr. Falck-Andersen får som en af sine hovedopgaver at fastholde vores kraftige vækst og videreudvikle og implementerer en række nye marketing værktøjer, som ikke kun øger synligheden men tillige forbedrer annoncørernes resultater betragteligt på nettet, siger administrerende direktør Rune Lundager, IQ Medier.
Hans viden om de sociale medier og hvordan man kan tjene penge her er imponerende stor, og jeg ser frem til, at vi om kort tid kan rulle en helt ny service indenfor de sociale medier ud til erhvervslivet. Med ansættelsen af Chr. Falck-Andersen får Casper Ravn og jeg muligehd for at engagere os fokuseret på IQ Mediers påbegyndte internationalisering, der ud over Sverige og Norge, der begge kører med overskud, tillige tæller Italien og Spanien.
IQ Medier blev stiftet i januar 2009 og er gået fra en omsætning på blot 450 kroner i virksomhedens første måned til i år at runde en omsætnming på 33-35 millioner kroner.
Relevant information
http://http:/www.iqmedier.dk