Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/01-11   -   Pressemeddelelse

Konference om at undgå greenwash

Virksomheder og organisationer plus deres eksterne rådgivere samles den 11. februar 2011 til en non-profit konference om, hvordan man undgår greenwash til fordel for en mere ansvarlig kommunikationspraksis. Konferencen: "Hvad kommer efter greenwash?" er åben for alle. Den er især relevant for de virksomheder og offentlige organisationer, der arbejder professionelt og ansvarligt med miljøspørgsmål, social ansvarlighed uden at gå på kompromis med de overordnede virksomhedsmål, og som har et ønske om at også kommunikationen burde være ansvarlig og troværdig hele vejen igennem - både med hensyn til indholdet og de kommunikationsformer der bruges.

Konferencen er også relevant for kommunikationsfolk, både internt i virksomhederne og eksternt på bureauerne, der går og overvejer, om der findes udviklingsmuligheder i at arbejde anderledes med virksomhedskommunikation i forhold til de sidste 100 års praksis med at arbejde med overdrivelser frem for dokumenterede sandheder og andre former for windowdressing. Om man skal fortsætte, som man plejer med overdrivelser, halve sandheder eller det der er værre, eller om man burde bevæge sig mere i retning af dokumentation, transparens og at dække hele vejen rundt.

"Hvad kommer efter greenwash?" er en heldagskonference med 12 engagerede talere bl.a. EU-kommissær Connie Hedegaard og Forbrugerombudsmand Henrik Øe. Der er stadig en enkelt ledig plads til en kommunikationsansvarlig fra en virksomhed, der vil fortælle om praktiske erfaringer med greenwash.

Konferencen afsluttes med en åben diskussion blandt alle deltagerne om, hvordan der i praksis kan arbejdes videre med at skabe mere ansvarlig kommunikation i virksomheder og organisationer. Det er helt op til deltagerne at finde ud af, hvad der skal ske efter konferencen, om man vil dele sine erfaringer og i givet fald hvordan det skal ske. Muligheden for at skabe nye spor i virksomhedskommunikationen er til stede, når mange er samlet.

Konferencen foregår den 11. februar 2010 på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118.

Se det fulde program og få information om tilmelding på www.interfaceflor.dk

Arrangørerne er Dansk Standard, Grafisk Arbejdsgiverforening, Crowne Plaza Copenhagen Towers, InterfaceFLOR og PR-Partner.


Mere information
Ann Charlott Lade - InterfaceFLOR - ann.charlott.lade@interfaceflor.eu -
33 79 70 55
Lars Ludvigsen - PR-Partner - lars.ludvigsen@prpartner.dk - 70 23 99 77

Relevant information

http://www.interfaceflor.dk



Pressekontakt


Firma

PR-Partner
Rosenborggade 15-17
1130 København K, Danmark

  70 23 99 77
  28 12 04 16

http://www.prpartner.dk

Modtag nyheder fra PR-Partner på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire