Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/08-09   -   Pressemeddelelse

Kung Fu stormester til Danmark

Stormester Wan Kam Leung - grundlæggeren af kampsporten Practical Wing Chun Kung Fu - gæster Danmark. Det sker i anledning af, at hans særlige form for Kung Fu har vundet stor interesse blandt danskerne - ikke mindst kvinderne.

Wan Kam Leung har trænet med Hollywood-stjernen Bruce Lee og har stået for træningen af Hong Kongs britiske specielpolitikorps G4. I løbet af hele sit liv har den nu 65-årige Hong Kong kineser stræbt efter at nå det ypperste niveau inden for Kung Fu formen Wing Chun. De 48 års utrættelige stræben og træning førte til, at han har udviklet en ny form for Kung Fu: Practical Wing Chun. Practical Wing Chun er meget logisk, simpelt og bevægelsesøkonomisk og dermed også nemt at lære

Wan Kam Leung lander mandag den 10. august i Københavns Lufthavn for at besøge de danske udøvere af hans forfinede kampsport.

- Vi er meget stolte af, at Wan Kam Leung har takket ja til vores invitation om at besøge os i Danmark, fortæller formanden for Practical Wing Chun Denmark, Martin Brogaard. Klubben blev etableret i 2007. Forud havde formanden foretaget en længere studierejse til Hong Kong og Kina med henblik på at finde frem til den kampsport, som var mest effektiv.

- Kung Fu bliver ofte fremstillet som en sport for mænd, der smadrer mursten og laver spektakulære spark, men Wing Chun er mere end det. Kampsporten har faktisk stor succes blandt kvinder - vi har over en tredjedel kvinder på holdene, hvilket er helt udsædvanligt for en kampsport. Practical Wing Chun er velegnet til alle mennesker uafhængigt af størrelse, køn og alder, da råstyrke og akrobatiske evner ikke spiller nogen afgørende rolle i modsætning til f.eks. karate og taekwondo, fortæller Martin Brogaard.

Når den højt estimerede kampsports-grundlægger ankommer til Danmark vil han blive modtaget af en delegation fra, og i fem dage vil han træne med de danske udøvere af hans Practical Wing Chun Kung Fu i træningscentrer i København og omegn.

Billedtekst 2:
Practical Wing Chun har oplevet en støt stigende interesse for Kung Fu kampsporten Wing Chun, siden klubben blev etableret i 2007. Mandag den 10. august bliver succesen belønnet med et besøg fra selveste grundlæggeren af Practical Wing Chun.

Billedtekst 3:
En ældre herre, som ikke er til at spøge med. Stormester Wan Kam Leung ses sjældent uden hans seler.

Yderligere oplysninger:
Practical Wing Chun Denmark
(www.practicalwingchun.dk)

Pui Yee
42 23 71 92

Peter Thomsen
61 69 70 43

Relevant information

http://www.practicalwingchun.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Practical Wing Chun Denmark
Thyregodsvej 10, 4.tv.
2500 Valby, Danmark

  +45 50371948
  +45 50371948

http://www.practicalwingchun.dk

Modtag nyheder fra Practical Wing Chun Denmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire