Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/08-12   -   Pressemeddelelse

Få gennemgået andelsboligforeningens økonomi og spar penge

Der kan være mange penge at spare for landets andelsboligejere og foreninger ved at få den samlede økonomi sendt til eftersyn. Andelsboliglånene kan fx typisk forhandles meget bedre, end det er i dag. En uvildig konsulent kan hjælpe med at få set økonomien efter i sømmene og pege på, hvor netop du som andelsboligejer og din andelsboligforening nemt kan spare.

Betaler du en alt for høj rente på dit andelsboliglån? Det kan faktisk meget vel være tilfældet, for der er stor forskel på den rente, der betales i andelsboligforeninger rundt omkring i landet. De sidste 12 måneder er renten på de eksisterende andelsboliglån sat op, mens det samtidig er sådan, at næsten alle banker kan tilbyde de samme renter som for et år siden. Det er imidlertid ofte kun nye kunder i banken, som får tilbuddet om bedre rentesatser - ikke de gamle, stabile andelsbolig-kunder.

Tjek renten på andelsboliglånet
"Her kan en uvildig gennemgang af andelsboligforeningens lån som regel altid svare sig og giver mulighed for store besparelser. I dag mangler alle banker nye kunder, og den udvikling kan man som andelsboligforening drage fordel af - fx ved at tage en genforhandling af lånevilkårene med banken," forklarer Kent Preetzmann, der fungerer som økonomisk udviklingskonsulent for andelsboligforeninger. Han kan i kraft af mange års erfaring fra banksektoren hjælpe med både forarbejdet til og selve forhandlingerne med banken på vegne af andelsboligforeningen.

For dyre eller forkerte lån
At en andelsboligforening ikke har hverken det billigste eller bedste lån på markedet, er en virkelighed, Kent Preetzmann stadigt oftere møder. "Heldigvis er der rigtig mange sunde andelsforeninger i Danmark, men mange nystartede foreninger har fået købt for dyrt eller fået de forkerte lån. Er huset købt for dyrt i forhold til vurderingen i dag, betyder det, at andelsbeviset er mindre værd end på overtagelsestidspunktet. Og optog man de populære swaplån, så kan restgælden være stor og slæbe et kurstab med sig," forklarer Kent Preetzmann og understreger, at lånet skal realiseres, før tabet bliver en realitet.

Planlæg salget
Han opfordrer til, at man er omhyggelig med sin boligplanlægning. Hvis man regner med at skulle have penge med videre fra salget af sin andelsbolig, så skal det planlægges rigtigt. Det ligger nemlig ikke længere i kortene, at andelsboligerne skal stige og stige, som det er sket tidligere. Derfor gælder det om i god tid at påbegynde at få afviklet gælden i et passende tempo.

Relevant information

http://www.pouk.dk


Pressekontakt


Firma

Preetzmann
Frydendalsvej 3 1. sal
1809 Frederiksberg, Danmark

  +45 23 41 02 15
  +45 23 41 02 15

http://www.pouk.dk

Modtag nyheder fra Preetzmann på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire