Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-11   -   Pressemeddelelse

Kunst på toilettet

Danskerne dekorerer i stigende grad deres badeværelser med kunst og billeder for at gøre rummet mere indbydende. Nu er turen kommet til selve toiletsædet.

Badeværelset skal helst være både et personligt, stilrent og unikt rum på en og samme tid. Og for at finde nøglen til netop dén kombination har Pressalit kastet sig ud i et nyt og eksperimenterende kunsttema til at præge deres seneste toiletsæde. Således har Pressalit givet to internationalt anerkendte kunstnere Jon Burgermann og Sune Ehlers frie hænder til at udfolde deres evner inden for den såkaldte Doodle-kunst på det nye toiletsæde, kaldet Calmo Doodle.

Denne kunstart består af en spændende kombination af skitser, streger og kruseduller, som løbende tager form, får liv og til sidst kan rumme en hel fortælling.

Toiletsædet som kunstværk
Idéen bag samarbejdet mellem Pressalit og Doodle-kunstnerne er at søge nye veje inden for kombinationen mellem det stilrene og det kunstneriske. Pressalit har en stolt designtradition, og det er denne, som nu tilføres endnu et kapitel, siger Senior Marketing Manager hos Pressalit, Annette Frimand Rasmussen:

- Hvis vi som producenter ikke forsøger os med nye og anderledes ting, sker der to ting: vi mister vores kunder og vi mister vores kreativitet. Kreativiteten og nytænkningen er en integreret del af vores DNA, og derfor er vi glade for at have samarbejdet med Sune og Jon omkring det her nye kunstsæde, udtaler Annette Frimand Rasmussen.

En lille specialproduktion
Netop tanken om at folk skal have mulighed for at få et unikt toiletsæde, som naboen ikke også har, er baggrunden for, at Pressalit har lavet Calmo Doodle som en Limited Edition og kun specialproduceret 100 eksemplarer. Sædet kommer på markedet i løbet af august måned og kan fås hos udvalgte VVS-installatører rundt om i landet. Både i butikkerne og på Pressalits website (www.pressalitseats.dk) kan man deltage i en konkurrence om ét af disse Doodle-toiletsæder.

Fakta om Doodle:
En Doodle er en skitse. En verden af skitser. Abstrakte tankestreger der udvikler sig og bliver til flere og flere. Dem du tegnede på blokken, da du kedede dig i skolen eller havde din langsomt talende onkel i røret. Doodle-kunst er en levende størrelse, der på dekorativ vis åbner et univers fyldt med både små og store fortællinger. Det er denne dekorative kvalitet i Doodle-kunsten, som er med til at understrege Pressalits lyst til leg og kreativitet.

Fakta om Pressalit:
Pressalit A/S producerer toiletsæder til mere end 40 markeder på verdensplan. Virksomheden er grundlagt i 1954 i Ry, har 400 ansatte i Danmark og har gennem tiden vundet flere designpriser som reddot award, Design Plus-prisen og iF design award.


Relevant information

http://www.pressalitseats.dk/pressalit/da-DK/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Pressalit A/S
Pressalitvej 1
8680 Ry, Danmark

  +45 87 88 86 75
  +45 27 77 75 01

http://www.pressalit.dk

Modtag nyheder fra Pressalit A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire