Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/07-12   -   Pressemeddelelse

Man spiller da på handicappet

Det kan virke stødende på dem, der ikke har deres daglige gang i handicapidrætten, at man ligefrem udnytter en modstanders handicap. Men det er en naturlig del af sportsgrene inden for handicapidrætten, at man vurderer modstanderens handicap, så man kan vende det til sin egen fordel. Det vil man også komme til at opleve under sensommerens Paralympiske Lege i London.
For handicapbordtennisspilleren Peter Rosenmeier er det en altafgørende faktor, at han ved, hvordan han kan udnytte sin modstanders handicap. Den taktiske del skal være helt på plads inden en kamp.

"Hvis jeg står over for en modstander med en helbensprotese på det ene ben, så er det klart, at jeg fokuserer på at spille ham til den side, hvor han har svært ved at bevæge sig til. Sådan vil en modstander også gøre mod mig," fortæller Peter Rosenmeier.
Peter Rosenmeier er både forsvarende verdensmester og paralympisk mester i sin klasse i handicapbordtennis (M6), og derfor et godt bud på en dansk medalje til de kommende Paralympiske Lege i London, der starter i slutningen af august.

Det handler om taktik og spændingsniveau

Handicapbordtennis er delt op i klasser efter udøvernes handicap. 28-årige Peter Rosenmeier hører til i M6, som er klassen for stående spiller, der har de sværeste handicap. Inddelingerne er lavet i et forsøg på at matche spillerne så lige som muligt trods de forskellige udgangspunkter. Selv mangler han halvdelen af højre arm, har tre fingre på venstre hånd - som er hans spillearm - og så mangler han halvdelen af højre ben samt fire cm af venstre lårknogle.

Ingen af hans modstandere har identiske handicaps, og der er derfor altid noget nyt at forholde sig til fra kamp til kamp. Sammen med landstræneren bruger han timer på at gennemgå videoer med modstanderen før de vigtige kampe. Det gør han, så der kan lægges en plan for, hvordan der kan spilles på de andres begrænsninger. For at få det helt rette mentale fokus bruger han bl.a. sportspsykologi, som han er blevet undervist i på Pressalit Sports Academy - et eliteakademi for handicapidrætten.
"Det gælder om at ramme det helt rigtige spændingsniveau for at få den bedste forberedelse til kampen og det er en del af det, som man får med på Pressalit Sports Academy og kan bruges sammen med den planlagte taktik til de store turneringer," forklarer Peter Rosenmeier.

Stor forskel på handicapidræt og friskidræt

Forskellene på bordtennis i friskindrætten og handicapidrætten er store. Det mærker Peter Rosenmeier, der spiller begge dele.
"I friskidrætten spiller man først og fremmest på sine egne styrker, og man kan vinde ved udelukkende at være en god bordtennisspiller. I handicapidrætten er det ikke nok at have evnerne, for man er nødt til også at spille på modstanderens fysiske mangler og have hele den taktiske del på plads."
Det ser han ikke noget usædvanligt i:
"Det er præcis det samme som at spille på en modstanders svagheder i friskidrætten, hvor man f.eks. i en fodboldkamp sørger for at spille på en dårlig højre back og udnytter hans svagheder. Det er så fair, som det nu en gang kan blive og en del af sporten. Taktikken er alfa og omega."


***Fakta om Peter Rosenmeier***
Er bosat i Malmø
28 år
Gift og har et barn
Har spillet bordtennis siden han var 11 år
Klub i handicapbordtennis: Aalborg
Klub i bordtennis i friskidrætten: Malmø
Forsvarende verdens- og paralympisk mester i sin klasse (M6)
Udtaget til De Paralympiske Lege i London i august/september
Træner til daglig med ungdoms- og seniorlandsholdet for ikke-handicappede i Brøndby
En del af de faste deltagere til eliteakademiet Pressalit Sports Academys samlinger
Er passioneret AaB-fan


Relevant information

http://www.pressalit.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Pressalit A/S
Pressalitvej 1
8680 Ry, Danmark

  +45 87 88 86 75
  +45 27 77 75 01

http://www.pressalit.dk

Modtag nyheder fra Pressalit A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire