Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/12-12   -   Pressemeddelelse

Pressalit-medarbejdere holdt julefrokost for de hjemløse i Aarhus

Ordførende direktør i Pressalit, Dan Boyter, var vært ved Pressalits årlige julefrokost for hjemløse i Aarhus. En hyggelig dag for både de hjemløse og Pressalits medarbejdere.

Pressalit afholdte tirsdag den 4. december for 4. gang julefrokost for de hjemløse i Aarhus. Adrian Clements, gastronomisk leder i Pressalit, styrede køkkenet hvor 10 Pressalit medarbejdere sørgede for at 85 hjemløse kunne forlade "værestedet" i Jægergårdsgade mætte og tilfredse.

Årets julefrokost var ikke bare en god oplevelse for de hjemløse, men også for Pressalits medarbejdere, hvor der endnu en gang har været rift om pladserne, for, at få lov til at deltage. Søren Pedersen fra Pressalit glæder sig over, at han nu i 3. forsøg har fået mulighed for at deltage i julefrokosten for hjemløse.

"Jeg gør det for at få en anderledes oplevelse. Jeg har hørt fra mange af mine kollegaer, at det et en hyggelig og givende dag. Jeg vil gerne have chancen for at opleve de hjemløse i en anden kontekst, end når man møder dem på gaden og få muligheden for at få en snak med dem ved bordet." Fortæller Søren Pedersen.

Et lyspunkt i svær tid
Værestedets leder, Ove Abildgaard, mener at det har stor betydning for de hjemløse, at få muligheden for at holde julefrokost sammen:

"Julen er for mange hjemløse en vanskelig tid på året, der minder dem om mange af de ting, som de havde før i tiden. Pressalits julefrokost kan på den måde være et lyspunkt, i en ellers svær tid for de hjemløse. Det er dejligt med et arrangement som dette, hvor man anderkender de hjemløse for dem de er." siger Ove Abildgaard

Pressalits ordførende direktør, Dan Boyter, er glad for den brede opbakning som julefrokosten har blandt virksomhedens medarbejdere. Han fremhæver, at det er en god måde at for medarbejderne at engagere sig i det samfund de lever i:

Jeg er stolt over den opbakning, som julefrokosten har blandt Pressalits medarbejdere. Igen i år har medarbejderne stået i kø, for at få lov at deltage. Jeg er meget glad for, at vi som virksomhed, kan være med til at give de hjemløse en god oplevelse" Fortæller Dan Boyter.

Dejligt at blive anderkendt, for den man er
Jesper Sørensen har i dag været hjemløs i halvandet år efter en arbejdsulykke, der kostede ham jobbet som pædagog. Han er i dag på førtidspension, og har set frem til julefrokosten med de andre hjemløse.

"Det er dejligt, at komme til et arrangement som det i dag, hvor man bliver anderkendt for den, man er, uden at der bliver kigget skævt til en, som man ofte bliver på gaden. Man oplever rigtig mange trælse ting, når man lever på gaden, så det er dejligt med et afbræk som dette." Siger Jesper Sørensen.

· Værestedet i Jægergårdsgade 107 i Aarhus er et omsorgspræget være- og aktivitetssted, som henvender sig primært til særligt socialt udsatte over 18 år.
· Direktør Dan Boyter fra Pressalit A/S var vært ved julefrokosten for Værestedets brugere. Dan Boyter er bl.a. også formand for Rådet for Socialt Udsatte i Aarhus, som blev etableret i foråret 2010.
· Pressalits køkkenchef og 10 ansatte hjalp Dan Boyter med at servere maden
· Julefrokosten blev afholdt den 4. december fra kl. 11.00 til ca. 14.00 på Jægergårdsgade 107 i Aarhus
· Ca. 85 af Værestedets brugere deltog i julefrokosten

Relevant information

http://www.pressalit.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Pressalit A/S
Pressalitvej 1
8680 Ry, Danmark

  +45 87 88 86 75
  +45 27 77 75 01

http://www.pressalit.dk

Modtag nyheder fra Pressalit A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire