21/07-06
-
Pressemeddelelse
Udespa fra verdens største producent nu også i Danmark
General Electric valgte det danske firma Bubble Whirlpool som eneforhandler af CalSpas
CalSpas er navnet på en ny serie udespa fremstillet af General Electric i USA. Med en produktion på op imod 300.000 udespa om året taler vi her om verdens største producent.
Derfor opfatter Bubble Whirlpool, det da også som et klap på skulderen, da General Electric tilbød firmaet eneforhandlingen af udespa og ikke blot i Danmark, men også i flere andre europæiske lande. Virksomheden i Vejle har siden 1989 været kendt for sit brede udvalg i indendørs spa.
Enhver, der først har oplevet den frydefulde fornemmelse af ren afslapning i det boblende varme vand under åben himmel, på terrassen eller i et hjørne af haven, vil finde udespaen stærkt vanedannende. Og det er da også forklaringen på, at den i dag indtager en topplacering på ønskesedlen hos så mange af landets hus- og haveejere.
Kvaliteten er iøjnefaldende
og gennemført ned i mindste detalje. Sådan som det må forventes, når General Electric lægger navn til. Det gælder ikke mindst den eldrevne motor og avancerede teknologi, der med god hjælp af det effektive termolåg styrer vandtemperaturen. Og den står på præcis 37 grader celcius hver eneste dag i året, uanset hvad vejrguderne disker op med.
Syv programmer
Med CalSpas' avancerede og overskuelige betjeningspanel råder man over syv forskellige programmer. Mange vil helt sikkert foretrække det effektive Neck Jet System, der masserer alle spændinger og infiltrationer ud af nakke og hals. Andre vil blot flyde saligt hen, mens 14 programmerede og justerbare stråler får alle kroppens stive eller ømme muskler til at slappe fuldstændig af. Endelig er denne form for spa enestående til at forhøje stemningen og det nære sociale samvær med venner og familie under en grillaften på terrassen.
CalSpas er fuldstændig vedligeholdelsesfri, og leveres med tre års garanti. Spaen kan stilles oven på fliserne eller graves ned i haven og skal blot forbindes til lysnettet med et 380 volt kabel. Energiforbruget koster i gennemsnit et godt par hundrede kroner om måneden.
CalSpas markedsføres i Danmark af Bubble Whirlpool. I de to showrooms på henholdsvis i København på Lyngbyvej (Vibenhus Centret) og i Vejle på Ternevej 6 kan man se hele det brede program i såvel uden- som indendørs spabade. Spaen fås lige nu til introduktionspriser, der begynder ved 35.000 kroner.
Nærmere oplysninger på www.calspas.dk og på tlf. 7582 1044.
Billedtekst:
Et kvarter i CalSpas betyder ren afslapning og en rolig nattesøvn.
Alle erfaringer viser, at udespaen er stærkt vanedannende og derfor godt på vej til indtage en topplacering på ønskesedlen hos landets hus- og haveejere.
Relevant information
http://www.calspas.dk