Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/01-10   -   Pressemeddelelse

Peruviansk håndværk i et tidløst skandinavisk design

Dette er en fortælling om natur og kultur, om forskelle og ligheder. En fortælling om nyt og gammelt, om fortid og nutid. Dette er en historie om Leandra Alva, en peruviansk kvinde, som har fundet kærligheden i vores lille kongerige uden at slippe kærligheden til den uspolerede frihed fra sit eget hjemland.

To verdener fusionerer
Leandra Alvas designs bærer det smukke navn K'allma, der i det gamle inka-sprog, quechua, betyder forgreninger. I navnet ligger en vision om at fremme udvikling og vækst i tredjeverdenslande gennem bæredygtig produktion og handel. Designkollektionen består af eksklusive sweatere til børn og fint vævede sjale til kvinder, hvor de ældgamle peruvianske håndværkstraditioner og den tidløse skandinaviske designtradition smelter sammen. Resultatet er en kollektion, som blander klassiske og moderne design-elementer i et naturligt look, der er levende og udtryksfuldt. Den slående enkelhed i designet overgår sæsonbetonede modetrends. Indtil nu sælges Leandra Alvas design kun fra egen webshop, www.kallma.dk, men visionen er, at hendes kollektioner skal kunne købes i udvalgte butikker i de større byer herhjemme.

Håndlavet kvalitet og eksklusive materialer
Leandra Alvas kollektion består af premium naturlige materialer, såsom baby alpaca og pima bomuld, fremfundet gennem hele Peru og Andes-bjergene, og er hovedsagelig håndlavede med brug af naturlige farvestoffer. Hver beklædningsgenstand eller tilbehør er omhyggeligt kontrolleret, inden det får et kvalitetsstempel og sættes på markedet.

Baby alpaca fibre kommer fra dyret af samme navn - baby alpaca lamaen - som primært lever i Peru. Alpacaer er opdrættet i højder på mellem 3.500 til 4.500 meter over havets overflade, hvor de kan modstå temperaturer der svinger mellem -20°C til 30°C. Baby alpaca fibre er stærkere, lettere, varmere og mere modstandsdygtige end uld, og lige så bløde som cashmere. Mange mennesker, som er overfølsomme overfor uld eller som får irriteret hud pga. allergier, har derfor ingen problemer med at iklæde sig baby alpaca, fordi fibrene er glattere end uld og bidrager til en smuk glans.
Pima- bomuld er et af verdens fineste bomuldssorter og adskiller sig fra traditionelle bomuldsstoffer ved, at fibrene er længere, hvilket giver blødere og ekstra slidstærke tekstiler. Tidligere kendte man stoffet som 'amerikansk/egyptisk bomuld', men det blev omdøbt til pima som en æresbevisning til Pima indianerne, som dyrkede bomulden. Pima bomuld er fra Peru og stammer fra den nordlige kyst i Piura dalen. Ikke alene er fiberen af en højere kvalitet, høstmåden i Peru giver også en blødere finish, da mange plantager stadig høster bomuld med hånden. Håndplukning medfører færre mangler i garnet, samtidig med at det er en mere miljøvenlig høstmåde.

Billedtekster:

Kæmpe sjale fås i forskellige natur farver.

De eksklusive sweatere findes i mange modeller og farver.

Relevant information

http://www.kallma.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Presseprofilen
Dronningensgade 66, 1
1420 København K, Danmark

  +45 33 98 08 09
  +45 20 87 63 61

http://www.presseprofilen.dk

Modtag nyheder fra Presseprofilen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater