Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/04-12   -   Pressemeddelelse

Nu kan varmepumpeanlæg skabe en helt ny fyringsøkonomi i større byggerier

Høj fleksibilitet og kombination med andre varmesystemer er vigtige fordele, der hurtigt betaler investeringen tilbage

De stigende energipriser får nu virksomheder, institutioner og boligforeninger til at se på løsninger, der kan sikre en bedre fyringsøkonomi i fremtiden.

- Her er den nye generation af store varmepumpeanlæg en af de mest rentable investeringer, fordi selve varme-udgiften kan halveres. Det gør den typiske tilbagebetalingstid så kort som 5-6 år, og med en levetid på ca. 25 år for denne type anlæg, bliver den samlede økonomi særdeles fordelagtig, fortæller Mads Hougaard fra Dansk Varmepumpe Industri, der mærker en stigende interesse for den relativt grønne teknologi fra bl.a. ingeniører og arkitekter.

Fleksible kombinationer med andre varmesystemer
Det er især mulighederne for at kombinere med andre varmesystemer, der gør de nye varmepumper attraktive i større byggerier.

- Teknologi og styringer er nu så fleksible, at et varme-pumpeanlæg kan arbejde sammen med oliefyr, gasfyr og fjernvarme, samt solfangere og jordvarme, siger Mads Hougaard. - Det giver frihed til enten at vælge en udskiftning af de eksisterende varmekilder eller fortsætte med dem i det omfang, man ønsker.

Komfort og maximal energiudnyttelse
De nye varmepumpeanlæg fra DVI, der er baseret teknologierne Luft-vand og Væske-vand, udmærker sig ved at udnytte energien maximalt. Nu er det fx muligt at lagre overskudsvarme fra solfangere til senere brug, så der kan holdes en høj effektfaktor på varmepumpen.

Via en varmtgasveksler til brugsvand er det også muligt at sikre en økonomisk lagring af centralvarmevand med høj temperatur (60°-80°).

Det giver store mængder legionellafrit varmt brugsvand - en klar komfort i hverdagen.

Samtidig betyder de intelligente styringer, at det fx ikke er nødvendigt at have en separat solvarmestyring.

Bedre fyringsøkonomi nu - grønne fordele i fremtiden
- Besparelsen på ca. 50% i forhold til olie og naturgas er helt naturligt i fokus, når man vælger et varmepumpeanlæg, siger Mads Hougaard.

- Omkostningerne til opvarmning stiger konstant, men med de nye anlæg får man en langtidsholdbar god økonomi, hvor teknologien også er grønnere og mere miljøvenlig.

Relevant information

http://www.jordvarme.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Presseprofilen
Dronningensgade 66, 1
1420 København K, Danmark

  +45 33 98 08 09
  +45 20 87 63 61

http://www.presseprofilen.dk

Modtag nyheder fra Presseprofilen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater