Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/10-09   -   Pressemeddelelse

Pribot.dk i samarbejde med én af Europas største online-forretninger, Redcoon.dk

Pribot.dk har nu mere end 150 forhandlere tilknyttet og succesen fortsætter for den nyopstartede pris- og shoppingportal. Pribot.dk har netop indgået en samarbejdsaftale med én af Europas største onlineforhandler, Redcoon.dk

Markedet for forbrugerelektronik er særdeles attraktivt i Danmark. Af samme grund har tyske Redcoon valgt at åbne en dansk udgave af deres webshop. Redcoon er allerede repræsenteret i flere europæiske lande og har en milliardomsætning, der tæller 1,7 millioner kunder og 100.000 stærke brands på europæisk plan.

Pribot.dk har som én af de første i Danmark etableret et samarbejde med Redcoon, og det kommer de danske forbrugere til gavn. Direktøren for Pribot.dk, Lau Dybbro, forklarer det med, "at Redcoon har konkurrencedygtige priser og en solid service overfor forbrugerne, og det er med til at styrke troen på og tilliden til internethandel generelt."

Springbræt til det danske marked
Pris- og shoppingportalen, Pribot.dk, gik i luften d. 2. juni, 2009. Målet var at skabe et sted, hvor forhandlerne har råd til at markedsføre deres produkter. Pribot.dk har siden lanceringen oplevet en kraftig vækst og har i dag mere end 150 forhandlere tilknyttet. Det er en af grundene til, at Redcoon har valgt Pribot.dk, som springbræt ind på det danske marked.

"Pribot.dk tilbyder en enkel, nem og hurtig integration af vores produkter. Vores første produkter lå på portalen allerede efter en time", fortæller Maria van Baast, Landechef for Redcoon, og fortsætter, "de er resultatorienteret og fleksible og så har de en særdeles attraktiv prisstruktur."

Skærpet konkurrence
Redcoon kommer til at skærpe konkurrencen på det danske marked, både når det gælder forbrugerelektronik, hårde hvidevare, musikinstrumenter, elværktøj og meget mere.

Men det er ikke kun lave priser som Redcoon kan tilbyde. Service er en stor del af webshoppens krav til en succesfuld forretning, og derfor sikrer de, at garantien følger produktet. Det betyder, at forbrugeren ikke skal bekymre sig om de europæiske og danske produktgarantier. "Kunden er dækket på vores præmisser ved et gennemført køb via Pribot.dk eller på Redcoon.dk" forsikrer Maria van Baast.

Pribot.dk tilbyder gratis og professionel markedsføring resten af året, og i 2010 skal forhandlerne på Pribot kun betale en krone pr. klik og maksimalt 300,- kroner pr. måned. På den måde overstiger forhandlerens marketingsbudget aldrig 300 kroner og de betaler kun, for det de får.

Relevant information

http://www.pribot.dk




Pressekontakt


Firma

Pribot
Montebello Alle 15
3000 Helsingør, Danmark

  61698209

http://www.pribot.dk

Modtag nyheder fra Pribot på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire