04/10-11
-
Pressemeddelelse
Nyt Aktiespil kan sælge aktier inden de bliver købt!
Den 1. november slår ProInvestor.com,et community-site ejet af private investorer, dørene op for Danmarks første aktiespil med shortmulighed.
Dermed bliver aktiespillet det mest realistiske der nogensinde er set på dansk grund.
Administrerende direktør Peter Hildebrandt udtaler:
"Vi har ønsket at lave et aktiespil, hvor man både kan købe og shortsælge de store C20 aktier. Det gør vi fordi det skal afspejle de instrumenter der er på markedet i dag og som mange private investorer allerede bruger. Shortsalg er ikke længere kun noget for de store institutionelle spillere, også de private kan gennem deres online brokere i dag spille med i et nedadgående marked."
Spillet kører i realtid med rigtige kurser, men spillet er gratis at deltage i. Vi har ønsket både at lave et sjovt og socialt spil, hvor der er fokus på dialogen mellem investorerne, men samtidigt også lære nye aktionærer hvad man skal være opmærksom på. Derfor er der i spillet integreret en finansordbog og gode råd om spredning af sine investeringer.
Spillet bliver lanceret i Sverige på svensk sidst på året.
Om ProInvestor
ProInvestor er en netværksportal for private investorer. Portalen blev lanceret i 2009 i Danmark og i 2011 i Sverige. ProInvestor.com består af finansnyheder tilkøbt fra eksterne finansmedier, brugernes eget indhold i form af debatindlæg og -svar, aktieanbefalinger og porteføljer. ProInvestor.com er desuden en portal for Investor Relations, hvor børsnoterede virksomheder og virksomheder på vej mod børsen kan kommunikere med private investorer. ProInvestor blev i maj 2011 udvalgt til at deltage i projektet 'Scaleit' i Silicon Valley. Udvælgelsen blev foretaget af Innovation Center Denmark, som udvalgte ProInvestor som et af de firmaer i Danmark, der har størstpotentiale for at skalere sin virksomhed globalt. Det er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet. Læs mere om projektet på www.scaleit.us.
Relevant information
http://www.proinvestor.com