Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/01-11   -   Pressemeddelelse

Halvdelen af befolkningen hjalp julemanden

Julen på Færøerne var truet af den berygtede Fjordtrold, som var vendt tilbage efter mange år ude i kulden. Ca. 25.000 personer, hvad der antalsmæssigt svarer til halvdelen af befolkningen, hjalp julemanden og Føroyar Tele med at redde julen. Propellos Online reklamebureau stod bag koncept, microsite, online spil og aktiviteter på Facebook.

Føroya Tele, som er det førende teleselskab på Færøerne, ønskede at gøre noget ekstra ud af årets online julekalender for at stadfæste deres position, og derudover skaffe nye permissions til videre bearbejdning. Man ville gerne have en julekalender der skilte sig ud, og som var anderledes end de traditionelle standard "24 stk. låge-sider".

Sagnet om den frygtelige Fjordtrold
Universet tog sit udgangspunkt i et gammelt færøsk sagn, som muligvis er opstået for skræmme børnene fra at nærme sig de farlige skrænter. Sagnet handler om en trold der kom ind fra havet og hærgede i en lille bygd. Folk var skrækslagne over dette frygtelige uhyre, og turde ikke opholde sig udendørs efter mørkets frembrud. Til sidst blev det for meget for en af mændene i bygden, som fik manet den skrækkelige fjordtrold ned i en kløft. Siden da havde ingen set eller hørt noget til trolden - før d. 1 december 2010, hvor trolden atter begyndte at hærge landet. Juletræer blev ødelagt, snemænd dolket brutalt med deres egne gulerodsnæser og de varder som hjælper folk sikkert over fjeldene blev ondskabsfuldt fjernet. Fjordtrolden havde nemlig besluttet sig for at ødelægge julen for alle færingerne. I stedet for fine julegaver skulle alle færinger have sten fra varderne som julegaver...

Microsite og Facebook som primære kanaler
For at sikre årets jul havde julemanden og Føroya Tele brug for hjælp. Omdrejningspunktet var et microsite og en Facebook side, bygget op omkring universet. Her blev historien om trolden fortalt, og hver dag i december frem til juleaften var der nye udfordringer der skulle løses for at hjælpe julemanden. Det skiftede hver dag mellem forskellige online spil og spørgsmål - og som tak for hjælpen blev flotte præmier sat på højkant af Føroya Tele i dagskonkurrencer. Hvert spil var bygget op i universet - med de involverede figurer som aktører i spillet. Der skulle kastes snebolde efter fjordtrolden, samles julepakker, løses puslespil, flyves i julemandens slæde, etc. De fleste spil var koblet op til facebook, så man kunne dele sin score med sine venner - flere af online spillene opnåede hurtigt mange fans der ivrigt battlede med deres facebook venner.

Til Føroya Tele´s facebook side blev der udviklet en række elementer til at understøtte universet og udnytte de fordele som mediet kan levere. Der blev bl.a. lavet en velkomstside, så alle besøgende kom ind i gennem juleuniverset, og kunne føres videre til micrositet, konkurrencer og nyheder. Der blev midt i december også mulighed for at sende et online postkort til sine venner med mulighed for at placere sit eget billede i stedet for Fjordtroldens uhyggelige ansigt.

Julemanden vandt over Fjordtrolden
For at gøre noget ekstra ud af slutningen på historien blev der lavet en Facebook konkurrence, som gik ud på at facebook fans skulle komme med deres forslag til slutningen. Mange spændende forslag blev sendt ind, og de 3 bedste blev udvalgt til "finalen" - hvorefter det på demokratisk vis ved afstemning blev afgjort at Hakon på 9 år havde den bedste slutning på historien. Det viste sig at julemanden d. 24 december havde fulgt efter Fjordtrolden, og erstattet alle sten med rigtige julegaver. Det blev til et klammeri mellem julemanden, søpapegøjer og fjordtrolden. Julemanden vandt heldigvis, så Fjordtrolden blev atter skræmt bort... og julen var reddet.

Imponerende resultater
Omkring 25.000 (unikke besøgende) var forbi micrositet i løbet af december måned - hvilket antalsmæssigt svarer til ca. halvdelen af Færøernes befolkning. Det er ganske imponerende da der samtidigt var stor konkurrerence fra andre julekalendere. I gennemsnit var de besøgende inde 12 dage ud af 24 på siden, så loyaliteten var høj gennem hele måneden. Der var ca. 80.000 unikke tilmeldinger til konkurrencerne, og der blev indsamlet omkring 21.000 mailadresser. Aktiviteten i december på facebook steg til over det dobbelte i forhold til normalt - og sikrede den største aktivitet nogensinde på Føroya Teles Facebook side.

Relevant information

http://www.propellos.dk


Pressekontakt


Firma

Propellos Online Reklamebureau
Carl Jacobsensvej 16, opg. 26
2500 Valby, Danmark

  +45 31 71 99 39
  +45 31 71 99 39

http://www.propellos.dk

Modtag nyheder fra Propellos Online Reklamebureau på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.