Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/04-11   -   Pressemeddelelse

Sammenbrud i forhandlinger på CSC

CSC's ledelse ville ikke en løsning - afslog tilbud om en millionbesparelse.

Forventningerne fra baglandet var store. Alle de faglige organisationer på CSC med en tryghedsaftale havde forenet sig med det formål at løse den mere end to måneder lange lockout af 120 PROSA-medlemmer.

De faglige organisationer har sammen med PROSA/CSC lavet et udspil, som imødekom CSC's ønske om at gøre tryghedsaftalen billigere, og som samtidigt var socialt afbalanceret. Udspillet ville samtidigt efter vores vurdering have sikret CSC en besparelse på mere end 50 procent.

Onsdag i sidste uge lovede CSC's forhandlingsudvalg, at det mandag ville komme med et tilbagespil. Men CSC's ledelse havde ikke reel vilje til at nå en løsning. Det betød, at sidste uges positive modtagelse af de samlede foreningers fremstrakte hånd ikke holdt stik efter at være blevet vendt hos CSC's øverste ledelse, som vægtede de juridiske principper højere end økonomien og samtidigt fastholdt, at aftalen skulle helt væk over en kortere periode.

- Det er utroligt skuffende, at CSC's ledelse ikke tager situationen alvorligt og griber chancen med de fremstrakte hænde til at finde en løsning på den konflikt, som 1. juni kan udvikle sig til en altomfattende konflikt, som kan lamme it-systemer hos SKAT, politi og sygehusvæsen, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.

Vi må beklage, at CSC's ledelse ikke havde den fornødne vilje til at få afsluttet konflikten, men i stedet satser på at få en storkonflikt til skade for kunderne, samfundet, virksomheden og medarbejderne.

- Vi må nu opfordre CSC's ledelse til hurtigst muligt at vise reel forhandlingsvilje, så vi i fællesskab kan finde en løsning og få CSC til at fungere som virksomhed og arbejdsplads, siger Hanne Lykke Jespersen.

Relevant information

http://www.prosa.dk


Pressekontakt


Firma

PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V., Danmark

  33364767
  40114123

http://www.prosa.dk

Modtag nyheder fra PROSA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.