Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/11-10   -   Pressemeddelelse

Føniks Computer sikrer sig langt højere, end forsikringsselskabet forlanger

Selv om Føniks Computer med tågesikring, vinduesgitre, rullegitre, rum- og vægsensorer mere end opfylder forsikringsselskabets krav, har man valgt at sikre yderligere efter endnu et indbrudsforsøg. Forretningen får opsat overvågningskameraer, så de kriminelle efterfølgende kan genkendes på videooptagelserne.

Føniks Computer i Tilst nord for Århus er massivt sikret mod indbrud. Alligevel har man på et par år haft 15 indbrudsforsøg, hvor tyvene dog kun i to tilfælde er kommet ind i forretningen. Derfor øger man sikringen med videoovervågning. Optagelserne skal bruges i politiets efterforskning af forbrydelserne.

Føniks Computer har adresse i indkøbscentret Anelystparken i Århus-forstaden Tilst - samt en afdeling på Falkoner Alle på Frederiksberg i København. Forretningernes righoldige udbud af computere, spilkonsoller, TV og hi-fi tiltrækker mange kunder - og derfor også det kriminelle miljø, der regner dem som let omsættelige varer.

"Begge forretningerne har været udsat for indbrud, men forretningen i Tilst ligger i et område, hvor der ikke er mange mennesker efter lukketid. Derfor har den fra en start været plaget af flest indbrudsforsøg, der har betydet, at Føniks Computer i samråd med os har sikret forretningen langt mere, end forsikringsselskabet har forlangt," forklarer salgsleder Jan Svendsen, ABS Alarm & Sikkerhed, der betjener virksomheder og private i hele Danmark fra sit hovedkontor i Lystrup nord for Århus og servicecentre spredt ud over landet.

"Vi oplever, at de kriminelle går efter forretninger med let omsættelige varer, de nemt kan få konverteret til rede penge. Og så er det sikkert også meget lettere for de kriminelle at lave et indbrud end at lave et røveri. Der i øvrigt også giver højere straffe," uddyber han.


15 indbrudsforsøg - 2 med delvis succes
I løbet af de 2½ år, Føniks Computer har haft til huse i Tilst, har forretningen været udsat for 15 forsøg på indbrud, hvor de kriminelle kun kom ind i bygningen i to tilfælde.

"Ud af de 15 indbrudsforsøg har der ved to tilfælde været ubudne gæster inde i bygningen på trods af vores grundige forholdsregler. Sikringen har til gengæld betydet, at vi har begrænset tabet," fortæller Brian Hansen, Føniks Computer.

De har valgt at tage sikringen i opløbet modsat mange andre, der lader stå til og derfor modtager en række advarsler fra deres forsikringsselskab med efterfølgende udsmidning og problemer med at få en ny forsikring.

Uden krav fra forretningens forsikringsselskab har Føniks Computer i samarbejde med ABS Alarm i takt med indbruddene sikret forretningen. I dag er den forsynet med elektronisk alarm med sensorer i alle rum samt på alle vinduer og døre. Herudover er der detektorer på alle ruder samt alle de svage bygningsdele og væggene. Endelig er der gitrer på alle døre og vinduer. Herudover er der rullegitre på dem efter lukketid. Mens der inde i forretningen er monteret videoovervågning.


Videoovervågning, pullerter og mere tåge
Ved det seneste indbrud brugte tyvene en bil som rambuk og kørte den gennem porten til lageret. Porten var sikret, og bilen satte sig fast i åbningen. På vej fra indbruddet måtte tyvene benytte en anden bil. Under indbruddet forsøgte tyvene at tage nogle bærbare computere med sig. De blev dog stoppet af tågekanonerne, der automatisk skjulte værdierne i en tæt tåge i takt med, at de bevægede sig rundt og forsøgte at komme videre ind i forretningen. Det kan Martin Skaar Jacobsen fra tågesikrings-producenten Protect se på sikringsanlæggets logfil.

"Når alarmen aktiveres ved indbrud, lægger tågekanonerne en "dyne" af tyk tåge om de dyreste varer, så det er umuligt for tyvene at finde varerne," fortæller Martin Skaar Jacobsen.

Efter seneste indbrud har forretningen igen vurderet sin sikkerhed og justerer nu på den med overvågning samt pullerter og mere tågesikring lige inden for porten.

"Nu er vi ved at få installeret videoovervågning, så ingen kan nærme sig forretningen, uden vi får dem på overvågningsvideoen, som kan benyttes i politiets efterforskning. Og så vil porten til lageret som de øvrige indgange blive sikret med pullerter, så det ikke længere er muligt at lave et rambuktyveri ad den vej," slutter Brian Hansen.


Dansk kvalitet
Siden Protect blev etableret i 2001 har man produceret og installeret over 30.000 anlæg med tågesikring over hele verden. De er installeret hos så vidt forskellige kunder som undervisningsinstitutioner, optikere, guldsmede, radio-/TV- og IT-forhandlere, tankstationer og i sommerhuse. Blandt andet har Jyske Bank ladet sine 120 afdelinger sikre med tågekanoner, så bankernes dyre møbler, AV- og IT-udstyr ikke bliver stjålet. På samme måde har f.eks. Georg Jensens design-forretning på Strøget i København sikret sig med tåge, ligesom Q8, JYSK og REMA 1000 har sikret deres butikker.

Den lokale kontakt til kunderne varetages af et landsdækkende net af certificerede alarminstallatører og forhandlere, som besidder stor kompetence og erfaring inden for installation og drift af Protects produkter.

Billede : Vedhæftet
Billedtekst: Jan Svendsen, ABS Alarm & Sikkerhed (tv), Brian Hansen, Føniks Computer, og Martin Skaar Jacobsen, Protect inde på lageret, hvor en af tågekanonerne samt bevægelsessensorerne ses i baggrunden.

Yderligere oplysninger:

ABS Alarm & Sikkerhed A/S
Skavholmvej 3 B, 8520 Lystrup
Telefon +45 7020 0099
Salgsleder Jan Svendsen - mobil +45 2462 0180

Protect A/S
Jegstrupvej 30, 8361 Hasselager
Telefon +45 8672 1881, fax: +45 8672 1882
administrerende direktør Poul Dalsgaard - mobil +45 4030 0020

Pressekontakt:
journalist Per Raahauge, mobil +45 2170 7979
Send en mail retur med "afmelding", hvis du ikke længere ønsker information om tågesikring.

(Foto i høj opløsning kan rekvireres på protect@2pr.dk eller hentes på www.2pr.dk - ligesom generelle fotos, der viser tågesikring i funktion kan hentes på www.Protect.dk under "Kontakt" og "Presserum".

Om Protect A/S:
Firmaet Protect A/S, der blev etableret i 2001, udvikler og producerer tågekanoner til tyverisikring af værdier. Protect er eneste danskproducerede tågekanon på markedet.

Tågekanoner monteres sammen med traditionelle tyverialarmer. Når alarmen aktiveres lægges rummet i en tåge, så tyven ikke går derind. Og er han inde i rummet, når tågen spredes, er det umuligt at finde og stjæle værdierne.

Protect A/S er medlem af Sikkerhedsbranchen og har en samarbejdsaftale med hovedparten - langt over 300 - af alarm-installatørerne i Danmark. Protect A/S dækker over 95 % af markedet for tågekanoner i Danmark.

I udlandet har Protect A/S et net af distributører i flere end 40 lande, der sælger over halvdelen af produktionen.

Fra kundelisten kan nævnes: Bang & Olufsen, Jyske Bank, Q8, JYSK, Georg Jensen, Pilgrim, REMA 1000, MATAS, Profil Optik, STARK, Telekæden, TDC, Statoil, Bank of Ireland, Bauhaus, SPAR, Intersport samt en lang række skoler og undervisningsinstitutioner.

Læs mere om Protect og se produktprogrammet på www.Protect.dk.

Relevant information

http://www.protect.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Protect A/S
Jegstrupvej 30
DK-8361 Hasselager, Danmark

  2170 7979

http://www.protect.dk

Modtag nyheder fra Protect A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.