Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/03-07   -   Pressemeddelelse

Nem og billig adgang til firmaets netværk fra din Mac

Nu kan også Macintosh-brugere få nem og sikker fjernadgang til firmaets interne netværk. Billions fikse 3-i-1-boks BiGuard S10 fås i en ny udgave, som understøtter Mac- og Linux-computere samt Pocket PC´er. Intet andet lignende produkt til Mac og Linux samler router-funktion, firewall og SSL-kryptering i en og samme kompakte boks til en salgspris på knap 4800 kroner eksklusive moms.

BiGuard S10-routeren sættes ind imellem Internet og virksomhedens netværk. Herefter kan alle virksomhedens ansatte få adgang til netværket via en ganske almindelig browser - hvad enten den befinder sig på en computer i et afdelingskontor, på en internetcafé, en hotelcomputer eller en bærbar pc. Som bruger skal man blot indtaste et password, der giver adgang til det interne netværk.

For brugerne er der mange fordele ved den enkle adgang: grafikere kan hente illustrationer, salgskonsulenter kan få adgang til lagerstatus, administrativt personale kan se aktuelle tal fra løn- og økonomisystemer, man kan hente data fra egne diske eller tjekke sin mailboks. For blot at nævne nogle eksempler.

Netværksadministratoren i virksomheden konfigurerer, hvilke personer der har adgang til de forskellige dele af virksomhedsnettet. På en brugertilpasset web-portal kan han let og ubesværet opsætte adgangspolitik, autorisations- og godkendelsesmekanismer.

Normalt kræver en sikker forbindelse over Internet, at der er forudinstalleret såkaldt VPN-klientsoftware på de computere eller PDA´er, som skal have adgang til et virksomhedsnetværk. Men ved at benytte en stærk kryptering baseret på den såkaldte SSL-protokol slipper man for softwareinstallering på klienterne. BiGuard S10 sikrer en forbindelse på højt sikkerhedsniveau.

Hidtil har Macintosh- og Linux-computere kun kunnet opnå denne funktionalitet ved hjælp af forholdsvis dyre produktløsninger beregnet på store virksomheder. Med BiGuard S10 er sikker og nem fjernadgang over Internet blevet en særdeles overkommelig løsning for små og mellemstore virksomheder - oven i købet med de tre funktioner samlet i én rackmonterbar boks. BiGuard S10 er en stor nyhed for professionelle Mac- og Linux-brugere.

Den indbyggede firewall har e-mail-advarselsfunktion, som aktiveres, hvis der udefra gøres forsøg på at omgå firewall'en. Der er stateful packet inspection (SPI-datahåndtering), beskyttelse mod de hyppige, såkaldte denial-of-service-angreb samt filtrering af specifikke URL'er (web-adresser). BiGuard S10 kan håndtere op til 10 samtidige sessioner, og 3-i-1-boksen understøtter naturligvis også Windows.

BiGuard S10 distribueres i Danmark af CM Nordic, som garanterer en velfungerende service-logistik til forhandlere og brugere. BiGuard S10 fås hos IT-forhandlere over hele landet.

Tekniske data:
Yderligere informationer om tekniske data, protokoller og funktionalitet fås på www.billion.dk og www.cmnordic.dk.

Leverandøren:
BiGuard S10 er udviklet og produceret af Billion Electric, en af verdens dominerende leverandører inden for Internet-routere.

Højopløst foto:
Højopløst billede af BiGuard S10 downloades på følgende web-adresse:
http://60.248.77.180/_Internet/partner/product/h-s1004.zip

Forslag til billedtekst:
BiGuard S10 giver Mac-, Linux- og Windows-computere sikker adgang til firmanetværket fra hvilken som helst browser.

Produkter til test:
Som IT-journalist er du velkommen til at låne den nye BiGuard S10 til afprøvning eller test. Kontakt Christian Jensen, CM Nordic, eller Aksel Brinck, Publikum Kommunikation.

Personlig kontakt:
Du er velkommen til at kontakte Billions nordiske agent Christian Jensen, CM Nordic, på tlf. 70 20 40 34

Alternativt kan du kontakte Aksel Brinck, Publikum Kommunikation, tlf. 23 96 19 01

Relevant information

http://www.billion.dk


Pressekontakt


Firma

Publikum Kommunikation ApS
Valkendorfsgade 30, 3.sal
1151 København K, Danmark

  +45 33 33 82 10

http://www.publikum.biz

Modtag nyheder fra Publikum Kommunikation ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.