14/12-12
-
Pressemeddelelse
Direktøren for Puma Danmark udnævnes til øverste chef for Puma i Norden
Peter Bedsted, General Manager PUMA Danmark, bliver fra d. 1. februar omdrejningspunk i PUMAs organisation med det klare mål at styrke PUMAs position på det nordiske marked.
Peter Bedsted, General Manager for PUMA Danmark, tiltræder pr. 1. februar 2013 stillingen som General Manager for PUMA Nordic. Peter kommer til at lede virksomheden fra hovedkvarteret i Helsingborg, men vil fortsat være GM for PUMA Danmark, hvor den daglige ledelse dog fremadrettet vil varetages af John Lenger, Økonomichef, og Ole Lindgaard, Salgschef.
Peter Bedsted, 52, har en lang karriere bag sig i sportsbranchen og internt i PUMA koncernen. Peter blev hentet til Tretorn Danmark i 1992, og blev året efter udnævnt til General Manager. I 2001 tiltrådte Peter stillingen som General Manager for PUMA Danmark.
- Grundet Peters mangeårige erfaring i PUMA koncernen er han den helt rette til at lede PUMA mod nye tider, og fremadrettet sikre en struktureret opbygning af en stærk nordisk organisation, som skal udvikle og styrke PUMAs position i norden, udtaler Ulf Kinneson, nuværende GM for PUMA Nordic.
- Jeg har været i PUMA i mange år, og nærer en stor kærlighed til koncernen og brandet. Jeg glæder mig over, at jeg har fået denne mulighed, og ser frem til at begive mig i kast med de nye udfordringer d. 1. februar, siger Peter Bedsted.
###
PUMA er en af verdens førende SportLifestyle-virksomheder, som designer og udvikler fodtøj, tøj og tilbehør. Virksomheden har forpligtet sig til at arbejde på måder, der gavner verden i form af støtte til kreativitet, bæredygtighedskonceptet SAFE og derigennem bidrage til en fredelig verden. Vi ønsker at gøre dette på en fair, ærlig, positiv og kreativ måde i overensstemmelse med vores virksomhedsprincipper.
PUMA er startet i sportens verden og ender i modeverdenen. Mærkets sport-performance- og lifestyle-kategorier er bl.a. fodbold, løb, motorsport, golf og sejlads. Inden for sportsfashion samarbejder PUMA med kendte designer-labels såsom Alexander McQueen og Mihara Yasuhiro. Med til PUMA-gruppen hører mærkerne PUMA, Cobra Golf og Tretorn. Virksomheden, som blev grundlagt i 1948, sælger sine produkter i mere end 120 lande, beskæftiger ca. 11.000 mennesker på verdensplan og har hovedafdelinger i Herzogenaurach i Tyskland, Boston, London og Hong Kong. Yderligere oplysninger fås på http://www.puma.com
Relevant information
http://www.puma.com
Firma
Puma Danmark A/S
Grønlandsvej 8
8660 Skanderborg,
Danmark
+45 86 52 41 00
+45 40 90 40 36
http://www.puma.com