Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/01-10   -   Pressemeddelelse

Radisson Blu udvider Royal Hotel i Bergen

Rezidor Hotel Group bekendtgjorde lige før jul en udvidelse af Radisson Blu Royal Hotel i Bergen. Hotellet, som i dag indeholder 273 hotelværelser, vil blive totalrenoveret og samtidig udvides hotellet med 71 ekstra værelser.

Arbejdet starter i begyndelsen af 2010, og de nye værelser vil stå klar i 2013. Hotellet vil være åbent i hele perioden.

Renoveret og udvidet, midt på Bryggen.
Det "nye" hotel vil have 344 værelser, og blandt de mange faciliteter finder gæsterne blandt andet en restaurant som har åbent hele dagen, Madam Felle, Beffen Bar og Engelen Nattklubb. Hotellets nye konferenceområde vil indeholde en udvidet balsal og 17 topmoderne møderum.

Radisson Blu Royal Hotel, Bergen er allerede et velkendt landemærke i Bergen, smukt beliggende ved søen og Hansestadens træbygninger, bedre kendt som Bryggen. Flere af bygningene på Bryggen er på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Det rolige og maleriske hotel ligger i nærheden af alle byens største attraktioner, herunder det berømte fisketorv, Fløibanen og Grieghallen.

Gateway til fjord og natur
Bergen er den næststørste by i Norge og et vigtigt kulturelt knudepunkt. Derfor var Bergen europæisk kulturhovedstad i 2000. Placeringen mellem skovbeklædte fjelde og fortryllende fjorde betyder, at byen har et hav af aktiviteter at friste turister med, bladt andet skiløb, bjergvandring, lystfiskeri og sejlture i fjorden.

Om Rezidor Hotel Group
Ud over dette hotel driver Rezidor Hotel Group over 190 Radisson Blu-hoteller i Europa, Mellemøsten og Afrika. Blandt andet finder du Radisson Blu hoteller i Oslo, London, København, Stockholm og Gøteborg.

Rezidor Hotel Group er en af de hurtigst voksende hotelkæder i verden. Koncernen har en portefølje på mere end 380 hoteller i drift eller under udvikling med tæt på 81.000 hotelværelser i 59 lande. Rezidor driver varemærkerne Radisson Blu Hotels & Resorts, Regent Hotels & Resorts, Park Inn samt Country Inns & Suites i Europa, Mellemøsten og Afrika. Under en global licensaftale med det klassiske italienske modehus Missoni driver og udvikler Rezidor også den nye livsstilshotelkæde, Hotel Missoni.

Relevant information

http://www.radissonblu.dk


Pressekontakt


Firma

Radisson Blu
Avenue Du Bourget 44
B-1130 Brüssel, Danmark

  +32 2 702 9222

http://www.radissonblu.dk

Modtag nyheder fra Radisson Blu på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire