Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/08-12   -   Pressemeddelelse

Øget efterspørgsel hos Ramirent betyder indkøb af nyt materiel

Ramirents 21 lokale kundecentre efterspørger i stigende grad materiel til at efterkomme kundernes ønsker. Derfor er der indkøbt et større parti materiel til et tocifret millionbeløb, til at udvide de lokale maskinparker.

"Ramirents hovedfokus er at servicere kunderne og deres løsningsbehov, og når efterspørgsel øges, køber vi selvfølgelig ind så vores beholdning matcher kundernes forventninger" fortæller Ramirents Salg & Marketingchef André Bakke.

Ramirent har købt en del Komatsu PC09-1 minigraverer (1 Ton), og samtidigt er man ved at ombygge hele minigraverflåden, så alle gravemaskiner over 2 tons bliver udstyret med hydraulisk skifte. På den måde kan føreren skifte udstyr uden at forlade kabinen, hvilke øger komforten og effektiviteten hos kunden.

Ramirent oplever også stor interesse for materiel til betonarbejde, hvorfor der er indkøbt en række kvalitetsmaskiner - fra nye Atlas Copco hydraulikhammere, bjælkevibratorer og glittemaskiner, til armeringsklippere fra Sima.

"Med efterårets komme ved vi af erfaring, at vejret kan give udfordringer, både på byggeplads og privat, og her vil Ramirent også forsøge at imødekomme efterspørgslen med et større indkøb af lænsepumper, vandstøvsugere og varmeblæsere", siger André Bakke.

Derudover er der indkøbt flere Robin generatorer, HTC gulvslibemaskiner, Atlas Copco pladevibratorer og elværktøj fra Hilti, så entreprenører og håndværkere altid kan få det nødvendige materiel hos de lokale Ramirent afdelinger - også i den kommende tid.

Ramirent er blandt Danmarks førende inden for materieludlejning, med udlejning af alt fra større bygge- og anlægsmaskiner, lifte, stillads, pavilloner, skurvogne til mindre håndværksmaskiner. Kunderne omfatter entreprenørbranchen, industrien, den offentlige sektor, samt mindre håndværksmestre og private.

Relevant information

http://www.ramirent.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Ramirent A/S
Hundigevej 85
2670 Greve, Danmark

  +45 43 95 88 88
  +45 30 65 11 52

http://www.ramirent.dk/

Modtag nyheder fra Ramirent A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire