Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/10-12   -   Pressemeddelelse

J.Jensen og Ramirent sammen bag Sandstøds ambitiøse cykelhold

Michael Sandstøds cykelhold kommer fremover til at hedde J.Jensen-Ramirent. J.Jensen har således netop forlænget deres hovedsponsorat og får følgeskab af udlejningsfirmaet Ramirent, der bliver den anden hoved- og navnesponsor for det danske hold.

J.Jensen-Ramirent bliver et ud af syv danske såkaldte continental-hold, der skal konkurrere på de danske - og udenlandske - landeveje i 2013. I den netop overståede landevejssæson opnåede holdet tre sejre og 12 podiepladser. Men med de to store virksomheder i ryggen øges mulighederne nu betragteligt for at løfte holdet til et endnu højere niveau.

Ramirent ser frem til at blive en del af cykelholdets mange aktiviteter.

- Gennem dette samarbejde kan alle parter få øget kendskabsgraden, og vi får for alvor sat vores navn på landkortet. Herudover er vi begejstrede for med vores logo at få den gule førertrøjefarve på cykelholdet, siger salgs- & marketingchef i Ramirent A/S, André Bakke, og fortsætter:

- Cykling er en populær sportsgren, som rigtig mange danskere er involveret sig i, både aktivt og som tilskuer. Vi ser frem til at styrke sporten, så nye talenter får mulighed for at påvirke dansk cykelsport.

Også cykelholdets nuværende hovedsponsor, nedrivningsfirmaet J.Jensen A/S, ser frem til at dele Sandstøds trøjer med Ramirent.

- Vi har været yderst tilfreds med det første år og er glade for at skulle dele hovedsponsoratet. At det nu både er J. Jensen og Ramirent, der står bag Sandstød og Co. giver nogle helt nye muligheder for cykelholdet. Især sportsligt, men også for vores forretning. Et mere succesfuldt og større Sandstød-team vil automatisk skabe mere opmærksomhed, som vi jo ved, har positiv effekt på vores aktiviteter, siger Kim Østergaard, salgs- & marketingchef i J.Jensen A/S.

Danmark rundt med J.Jensen-Ramirent

Cykelholdet skal igen i den kommende sæson deltage i de danske cykelløb, og det passer den nye hovedsponsor ganske godt.

- Vi ser selvfølgelig gerne, at holdet kommer vidt omkring, dels fordi det øger fokus på både sporten og holdet, dels fordi vi har landsdækkende materieludlejningsservice, og således vil vores målgruppe stifte direkte bekendtskab til Ramirent som sponsor i cykelverdenen, siger André Bakke.

Også Kim Østergaard fra J.Jensen A/S understreger Sandstøds evne til at komme rundt i hele landet som en stor styrke.

- I denne sæson oplevede vi arrangementer, kundemuligheder og øget kendskab i alle dele af landet. Fra den lille landsby til Frederiksberg Allé, og det giver virkelig mening, fordi vi ligesom Ramirent opererer i hele landet.

Michael Sandstød har begge underskrifter på plads og ser muligheder i fremtiden.

- Både J.Jensen A/S og Ramirent får gennem sponsoratet mulighed for at knytte tættere bånd til deres kunder, ligesom det sætter fokus på de sunde værdier med motion generelt. Vi er stolte over, at vi har fået to så seriøse spilere med som hovedsponsorer, og det skal nok give bred eksponering. Men det handler også om at støtte op om de initiativer, der bidrager til et øget fokus på sundhed og sport i virksomhederne og blandt deres kunder. Det er et faktum, som begge hovedsponsorer har understreget, og som vi glæder os til at understøtte. Med det kommende sponsorgrundlag, vil vi også kunne fortsætte vores sportslige udvikling, så vi i næste sæson vil fremstå stærkere, siger Michael Sandstød, ejer af J.Jensen-Ramirent cykelteam.


FOR YDERLIGERE INFORMATION
Kontakt Michael Sandstød, tlf.: 2087 8685 / michael.sandstod@gmail.com
André Bakke, Salg- & Marketingchef i Ramirent A/S på tlf.: 4397 2412 / andre.bakke@ramirent.dk
Kim Østergaard, Salg- & Marketing i J. Jensen A/S, tlf.: 2099 5559 / kim@j-jensen.com


Relevant information

http://www.ramirent.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Ramirent A/S
Hundigevej 85
2670 Greve, Danmark

  +45 43 95 88 88
  +45 30 65 11 52

http://www.ramirent.dk/

Modtag nyheder fra Ramirent A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater