19/08-10
-
Pressemeddelelse
RandersUgen i Børnebiblioteket
Børnebiblioteket byder på vandede historier, marsmand, skæg og ballade og udstilling af plakatkonkurrencen
I Randers Børnebibliotek sker der alt muligt i Randers Ugen.
Temaet er vand og man kan se "Bennys Badekar", fiske i fiskedam eller bare nyde udmykningen af biblioteket. Der er nemlig nogle søde børn fra daginstitutioner i byen, der har lavet meget fine ting. Der læses desuden "vandede" historier op. Der er tilmelding til oplæsningen.
Marsmanden har brug for hjælp til at finde forskellige ting. Alle børn er velkomne til at give ham en hånd med at indsamle viden om livet på jorden. Derudover udstilles tegningerne fra Randers BørnekulturUges plakatkonkurrence og vinderen afsløres fredag d. 20. august.
På Rådhustorvet kan man opleve gadeteater. Der er lagt op til en masse skæg og ballade. Få en særskilt folder eller se mere på www.randersbib.dk
Relevant information
http://www.randersbib.dk