12/07-11   -   Pressemeddelelse

Intelligent og effektiv løsning på miljøgodkendelser

Kort over sårbar natur, miljøfølsomme områder og afstand til naboer er blot nogle af de oplysninger, som mangler eller er forældede i Danmarks fælles system til miljøgodkendelser til landmænd. Det medfører dyr sagsbehandling, stort ressourceforbrug og for høje regninger til landmænd. Randers Kommune har nu udviklet et system, som kommunen gerne vil dele med resten af landet. Derfor modtager Miljøstyrelsen nu en invitation til samarbejde.

Når en landmand søger om for eksempel at udvide sin produktion, får han hjælp af landbrugskonsulenter til at lave ansøgningen. Fra landmanden får sin ide til udvikling af forretningen og til den måske bliver virkelighed, går en meget lang sagsbehandlingstid, der i sidste ende koster landmanden mange penge til konsulentbistand. Det skyldes, at systemet til ansøgning om udvidelse på www.husdyrgodkendelse.dk, er forældet og ineffektivt at arbejde i for både landbrugskonsulenterne, der udarbejder ansøgningen, og for sagsbehandlerne i kommunerne, der skal sikre, at husdyrlovens krav er overholdt og at der tages de nødvendige hensyn til natur og miljø.

Det kan mange kommuner og landbrugskonsulenter nikke genkendende til.

Årsagen er, at Miljøstyrelsens online ansøgningssystem er så mangelfuldt, at det ifølge Videncentret for Landbrug svarer til, at man i landbruget stadig brugte heste.

Men de nødvendige data for sagsbehandlingen findes og kan nemt hentes frem.

"Det ville vi bruge til noget. Derfor satte vi GIS-folk sammen med sagsbehandlere og har udviklet en GIS-løsning, der sætter nye standarder," siger Lene Andersen, direktør for Miljø og Teknik i Randers Kommune.

GIS står for Geografisk Informations System.

"Vi gik i gang med at udvikle vores egen løsning, fordi bunken af ansøgninger om miljøgodkendelser voksede og voksede, og sagsbehandlingstiden var urimelig lang. Der ligger en enorm ressourcebesparelse i at bruge et optimeret og tidssvarende GIS-system," fortæller landinspektør Mie Mølbak i Randers Kommune.

"Mange ting skal tjekkes i landbrugssager, og i Miljøstyrelsens system skal man tjekke én ting af gangen og det endda i flere forskellige systemer. Det gav ikke mening for os. Derfor samlede vi alle relevante informationer om arealer ét sted og byggede konfliktsøgningsmoduler, der tager højde for husdyrlovens krav til afstande og meget mere," siger Mie Mølbak.

Lene Andersen understreger, at staten har afsat mange penge til at gøre kommunernes sagsbehandlingstider på området kortere. Miljøstyrelsen har i to år blandt andet haft et rejsehold til at yde kommunerne faglig bistand på området. Det har været gode og nødvendige initiativer.

"Men så længe de data-systemer, vi skal arbejde i, ikke er intelligente og tidsvarende, så kan vi fortsætte med at kaste gode penge efter dårlige," siger Lene Andersen.

"Landbrugskonsulenterne har fået tilbudt adgang til vores system og vi forventer, at vi kan nedbringe sagsbehandlingstid hos os og ventetid og pengeforbrug til konsulenter hos landmændene. Samtidig vil vi meget gerne i dialog med konsulenterne i landbruget om næste fælles udvikling af data. Det handler om at sætte vores mange informationer i spil. Der er og kommer en stor gevinst her i Randers Kommune. Men den helt store gevinst vil være, hvis der var tale om en landsdækkende løsning, for landbrugets konsulenter arbejder jo ikke kun i Randers Kommune. Vi har nu sendt en invitation til Miljøstyrelsen for at vise vores system frem og forhåbentlig give inspiration til forbedring af det fælles ansøgningssystem," siger Lene Andersen.

"Der er nok ingen tvivl om, at Randers formentlig er lysår foran os," udtaler projektleder Poul Lundsby fra Miljøstyrelsen til bladet Landinspektøren.

Relevant information

http://www.randers.dk