Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/02-13   -   Pressemeddelelse

Billederne synger - en opera for børn i tre billeder

Ja, I læste rigtigt! Ikke i tre akter, men i tre billeder. Vi inviterer indenfor til en ualmindelig forestilling i samarbejde med Operaen i Midten og Den Ny Opera.

Billederne Synger er en nykomponeret børneopera, der henvender sig til elever fra 3. til 6. klasse. Historien tager afsæt i malerier, der undervejs i forestillingen bliver levende. Således optræder Christian IV, maleren J.F. Willumsen og et papirklip af Matisse sammen med nutidige personer, og på en lærerig, sansemættet og humoristisk måde indføres børnene i både billedernes og operaens verden og bliver klogere på forskellige tider i historien.

"Billederne synger - en opera for børn på museum" er kunstarternes "crossover", hvor maleriets storladenhed og sangens følelsesmæthed går hånd i hånd i denne nykomponerede opera om billedkunst og kærlighed.

Kunstmuseet rummer de mange stærke visuelle fortællinger og vil kunne matche operaens kraftfulde udtryk. Et møde mellem kunsten for øjet og kunsten for øret. Ved at skabe et sanse- og oplevelsesrum i museet, indføres børnene på samme tid, på en kunstnerisk og pædagogisk måde, i billedernes og operaens verden.

Historien tager sit afsæt i tre malerier, nemlig Christian IV malet af Abraham Wuchters i 1636, Zulma, et papirklip skabt af Henri Matisse i 1950, samt J.F. Willumsens selvportræt fra 1933. Det er tre meget forskellige billeder fra hver sin epoke, og det er epoker, der også kommer til udtryk i operaens nykomponerede musik.

Billederne bliver levende i forestillingen, og figurerne træder ud af rammerne. De synger og interagerer med de "rigtige" personer i en spændende og begivenhedsrig handling. Til sidst, efter en sand tour de force, smelter det hele sammen i et fjerde og vildt maleri.
Operaen er for børn på folkeskolens mellemtrin og deres voksne. Det er Lars Fjeldmose, der har komponeret musikken, mens Lars Oluf Larsen har skrevet librettoen. Nina Schiøttz står for scenografien, mens Pia Rosenbaum har fået ideen, ligesom det er hende, der står for instruktionen.

Fem sangere bringer liv i billederne. Det er: Sopranen Stine Rosengren, mezzosopranen Liv Oddveig Midtmageli, tenoren Lars Oluf Larsen, barytonen Joachim Knop og bassen Johannes Mannov. Lars Fjeldmose trakterer pianoet.

Se vedhæftede indbydelse
Tider og booking
Pladserne til forestillingerne uddeles efter først-til-mølle princippet, så vi anbefaler at I allerede nu reserverer tid til en af følgende forestillinger:
Skoleforestilling: Fredag den 8. marts kl. 9.30 - udsolgt
Skoleforestilling: Fredag den 8. marts kl. 11.15 - udsolgt
Offentlig forestilling: Lørdag den 9. marts kl. 10.30
Forestillingen foregår på Randers Kunstmuseum og varer ca. en time.


Relevant information

http://www.randerskunstmuseum.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2
8900 Randers C, Danmark

  +45 86 42 29 22

http://www.randerskunstmuseum.dk

Modtag nyheder fra Randers Kunstmuseum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire