Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/02-11   -   Pressemeddelelse

Tjek dit varmespild og spar penge

Hvor lunt sidder spurvene på kvisten hjemme hos dig? Brug tre minutter på at tjekke, hvor meget netop du kan spare ved at skifte vinduer.

40 procent af det samlede danske energiforbrug går til at opvarme huse. En stor del af varmen siver dog ud gennem gamle vinduer og dårlig isolering - uden at kunne mærkes andre steder end på varmeregningen og CO2-forbruget. Ifølge Statens Byggeinstitut ville en solid energirenovering kunne reducere danskernes forbrug af varme med 30-35 procent.

"Her spiller vinduerne en stor rolle," siger Ole Michael Jensen, der er seniorforsker ved Statens Byggeinstitut. "I de gamle huse, er vinduerne jo et sted, hvor varmen fiser ud. I de nye huse bidrager vinduerne med varme på samme måde som en radiator."

Ifølge seniorforskeren er danskerne så småt begyndt at få øjnene op for muligheden for at spare penge på deres varmeregning. Men mange aner ikke, hvad de skal gribe og gøre i, når de vil energirenovere deres hus.

"Skal de ringe til en arkitekt, en håndværker, kommunen...? Bare tanken om at gå i gang er for mange helt uoverskuelig," mener Ole Michael Jensen.

For at hjælpe udviklingen på vej har vinduesfabrikanten Rationel netop lanceret en såkaldt energi-simulator på deres hjemmeside, der på et øjeblik regner ud, hvor meget den enkelte boligejer kan spare på varmeregningen alene ved at skifte vinduer. Baseret på nogle få oplysninger om husets størrelse, opvarmningskilde og vinduernes alder leverer energi-simulatoren en kvalificeret beregning af, hvor meget varme der siver ud af vinduerne. Og hvad det koster beboerne i kroner og ører.

"De fleste bliver overraskede over resultatet. Det er slet ikke småpenge, der er at spare her," siger Thomas W. Hansen, der arbejder som energirådgiver hos Rationel og har været med til at udvikle energi-simulatoren.

Han fortæller, at de kalkulerede gennemsnit er vejledende, da folks varmeregning afhænger af andet og mere end vinduerne. Gamle oliefyr og badglade teenagedøtre kan eksempelvis være svære at regne ud. Til gengæld er resultaterne holdt i den konservative ende af skalaen og giver et lynhurtigt overblik over de enkelte vinduestyper.

"Det kan godt betale sig at bruge at par minutter på at tjekke, hvor meget man kan spare ved at skifte til nye lavenergivinduer," siger Thomas W. Hansen. "Alle andre end spurvene vil takke dig for det."

Find energi-simulatoren og læs mere om moderne vinduer på www.rationel.dk

Få flere oplysninger hos Rationels marketingschef Morten B. Valsted på tlf. 2928 8774

Billeder i høj opløsning af de nye daginstitutioner kan hentes ned fra www.rationel.dk under menuen "Presse"

Relevant information

http://www.rationel.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Rationel Vinduer
Dalgas Allé 7
7400 Herning, Danmark

  +45 72 21 11 00
  +45 50 72 35 35

http://www.rationel.dk

Modtag nyheder fra Rationel Vinduer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire