Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/03-11   -   Pressemeddelelse

Håndværkere får ny mobil værktøjskasse

Rationel gør livet lettere for håndværkere med smartphones. Et nyt mobilsite giver adgang til at tjekke vejledninger, reklamere og få akut hjælp på byggepladsen.

De nye smartphones har fået fast plads i mange håndværkeres værktøjskasser. Med få klik på telefonen kan man få kørevejledninger og tjekke mail hvor som helst. Og nu lancerer vinduesfabrikanten Rationel endnu en smutvej, der gør hverdagen lettere for håndværkere med smartphones: Et nyt mobilsite - det vil sige en hjemmeside, der er tilpasset mobiltelefonernes små skærme - giver byggearbejderne adgang til en stribe funktioner, der normalt kræver et skrivebord med computer og netstik.

På det nye site kan alle med internet på mobiltelefonen klikke ind og tjekke, hvordan man monterer, fuger, justerer, vedligeholder eller endda reklamerer over et vindue eller en dør fra Rationel - også selvom man måske står på en mudret mark iført sikkerhedssko og møgede arbejdsbukser.

"Vi vil gerne gøre det nemt for håndværkerne ved at udstyre dem med det rigtige værktøj på det rigtige sted", siger Morten B. Valsted, der er marketingschef hos vinduesfabrikanten Rationel.

"Mange af vores samarbejdspartnere sidder jo ikke plantet bag et skrivebord. De befinder sig ude i virkeligheden, men har mindst lige så meget brug for information som kontorfolket. Det kan de få nu".

Det nye mobilsite vil i første omgang tilbyde tre funktioner, der gør det lynhurtigt for brugeren at konsultere vejledninger, indberette reklamationer direkte fra byggepladsen og ringe op til fagfolkene på Rationel og få svar på deres tekniske spørgsmål. Det kan spare håndværkerne både tid og frustrationer i dagligdagen.

"Det handler om at gøre det enkelt for håndværkerne. Og vi kan jo lige så godt udnytte de teknologiske muligheder bedst muligt. Vi ved, at rigtig mange i forvejen benytter sig af en smartphone - nu er den bare blevet endnu mere smart", siger Morten B. Valsted fra Rationel.

Det nye mobilsite er netop gået i luften og mærker allerede en livlig trafik. Det kan findes via en mobiltelefon med adgang til internettet på samme adresse som Rationels almindelige hjemmeside:

Relevant information

http://www.rationel.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Rationel Vinduer
Dalgas Allé 7
7400 Herning, Danmark

  +45 72 21 11 00
  +45 50 72 35 35

http://www.rationel.dk

Modtag nyheder fra Rationel Vinduer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire