Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/08-12   -   Pressemeddelelse

Nye vinduer kan flytte villaens energimærke

Energiforbedring af boliger har længe været det nye sort. Nu viser beregninger, at det er muligt at rykke energimærket på 70'er huse en hel energiklasse op alene ved at skifte vinduer.

Mens energipriserne fortsætter opad, har hver anden boligejer allerede investeret i energiforbedringer eller planlagt at gøre det inden for det næste år. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Nybolig. Halvdelen af dem vil enten sætte deres penge i yderligere isolering eller køb af nye vinduer. Eller begge dele.

Og det er helt efter bogen, fortæller Peter Grønlund. Han er uddannet bygningskonstruktør, ekspert i energioptimering af boliger og leder af LIVINGlab, et videns og formidlingscenter, der beskæftiger sig med vinduers betydning for mennesker, miljø og bygninger.

"Alene ved at skifte vinduer er det muligt at rykke energimærket på 70'er huse en hel klasse op," fortæller Peter Grønlund om LIVINGlab's beregninger.

Et 70'er hus med originale vinduer vil ofte være udstyret med energimærket F. Og uanset om det bliver fornyet med moderne energivinduer eller de senest udviklede lavenergivinduer med tre lag glas, så vil huset kunne rykke frem til energimærket E. En væsentlig forbedring, der kan være god økonomi i, påpeger Peter Grønlund.

Der er nemlig penge at hente i de utætte vinduer. Det bekræfter energirådgiver Thomas W. Hansen fra vinduesproducenten Rationel.

"Gamle vinduer kan være så pivende utætte, at en udskiftning i nogle tilfælde vil kunne tjenes hjem på få år," siger han og er på ingen måde overrasket over at høre, at 70'er huset fra før fik skåret 12 til 17 procent af sin varmeregning, afhængig af hvilken type vindue det blev udstyret med.

"Selv vinduer, der ikke har mere end 15 år bag sig, kan lade forbløffende meget varme slippe ud. De fleste bliver overraskede over, hvor mange penge de sparer ved at skifte," siger Thomas W. Hansen.

Energirådgiveren påpeger, at der på rationel.dk ligger en såkaldt energi-simulator, der på få minutter kan beregne, hvor meget den enkelte boligejer kan spare på varmeregningen alene ved at skifte vinduer. Baseret på nogle få oplysninger om husets størrelse, opvarmningskilde og vinduernes alder leverer simulatoren en kvalificeret beregning af, hvor meget varme der siver ud af vinduerne. Og hvad det koster beboerne i kroner og øre.

Relevant information

http://www.rationel.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Rationel Vinduer
Dalgas Allé 7
7400 Herning, Danmark

  +45 72 21 11 00
  +45 50 72 35 35

http://www.rationel.dk

Modtag nyheder fra Rationel Vinduer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire