Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/04-13   -   Pressemeddelelse

Rationel lancerer sidevendevindue

Vendevinduet har længe kunnet stille sig på hovedet inden for egen karm. Nu får det selskab af en ny variant fra Rationel, der kan rotere rundt om sig selv i oprejst stilling.

Rationel venter en lille ny. Vinduesproducenten lancerer sidst i marts et sidevendevindue, der ligesom topvendevinduet er i stand til at dreje 160 grader rundt, så den udvendige del af rude og ramme kommer til at vende indad. Det nye vindue drejer bare ikke samme vej. Hvor det klassiske topvendevindue er designet til at rotere omkring en vandret akse, er det nye sidevendevindue designet til at kunne rotere omkring en lodret akse.

"Ellers er konceptet helt det samme," siger Mads Rauff, der arbejder i produktteknisk afdeling hos Rationel.

"Begge typer vendevinduer letter rengøringen gevaldigt, fordi man kan pudse dem indefra med begge fødder plantet i stuegulvet i stedet for at hænge ud af det åbne vindue i mere eller mindre halsbrækkende stillinger."

Mads Rauff fortæller, at det nye sidevendevindue fås i serierne Rationel AURA og Rationel AURAPLUS, som er udviklet til lavenergi- og passivhusbyggeri. Om man vælger den ene type vendevindue frem for den anden, bør afhænge af vinduets form.

"I flere tilfælde betyder det mindre, om vinduet roterer den ene eller den anden vej, så typisk vil det være det indvendige design, der afgør, om man vælger det ene frem for det andet," siger Mads Rauff og fortæller, at grebet på topvendevinduet sidder på bundrammen, mens det på det nye sidevendevindue er placeret midt på siden af rammen.

"Samtidig er det klart, at det vil virke mest naturligt at lade et aflangt vindue rotere rundt om sig selv på den lange led - uanset om det så er horisontalt eller vertikalt," siger Mads Rauf og fortæller, at det nye sidevendevindue er velegnet til vinduer på op til en meter i rammebredde.

Sidevendevinduet kan købes hos Rationels forhandlere.

Få flere oplysninger hos marketingschef Morten B. Valsted på mobil 2928 8774


Relevant information

http://www.rationel.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Rationel Vinduer
Dalgas Allé 7
7400 Herning, Danmark

  +45 72 21 11 00
  +45 50 72 35 35

http://www.rationel.dk

Modtag nyheder fra Rationel Vinduer på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire