Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/02-15   -   Pressemeddelelse

Tip: Lån billigt og spar på varmen

Renten på lån er så lav, at det kan give god mening at låne penge til at renovere sin bolig. Se, hvor meget du kan spare i varme ved at skifte vinduer.

"Regnestykket har aldrig set bedre ud, end det gør lige nu."

Cheføkonom fra Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard fortæller, at renterne er presset i bund, og at det derfor kan være helt fornuftigt at låne penge, hvis man investerer dem med omtanke.

"I øjeblikket får du ikke ret meget ud af dine sparekroner på bankbogen. Renten er ekstremt lav, og derfor bliver det for mange danskere måske aldrig billigere at foretage energiforbedringer i deres bolig end nu," siger Lone Kjærgaard.

Har du friværdi i din bolig, kan du lige nu få et realkreditlån til en fast rente på 1,5-2 procent med en løbetid på 30 år. Det er godt nyt for boligejere, der pønser på at isolere deres hulmur eller montere lavenergivinduer. Har du ikke plads til et kreditlån i din bolig, står flere banker klar med deciderede energilån. Det gælder også Arbejdernes Landsbank, der pt. tilbyder et energilån fra 5,5 procent i rente.

"Den historisk lave rente betyder, at boligejerne i øjeblikket omlægger deres realkreditlån i stor stil. Det koster 10.000-20.000 at omlægge sit realkreditlån. Og det vil ikke koste alverden ekstra at låne for eksempel 50.000 kroner oveni til energiforbedringer. Det kræver naturligvis, at der er friværdi i boligen. Er der ikke friværdi, ja så er banklånet en mulighed."

Cheføkonomen påpeger, at en investering i eksempelvis nye vinduer bør ses som andet og mere end en ren omkostning.

"Man skal jo også have komforten ind i sine overvejelser. Det er bare rarere at sidde i en bolig, der er velisoleret og lun, end en bolig hvor det piber ind ad utætte vinduer. Det er der ingen tvivl om."

Udover et bedre indeklima kan nye vinduer også bidrage med et moderne udtryk, få boligen til at stige i værdi og varmeregningen til at falde, fordi der ikke siver så meget varme ud af huset. Der kan altså være penge at spare ved at skifte vinduer, lyder det fra energirådgiver Thomas W. Hansen fra Rationel Vinduer.

"De fleste bliver overraskede over potentialet," siger Thomas W. Hansen og fortæller, at et almindeligt parcelhus med oliefyr og vinduer fra begyndelsen af 70'erne vil kunne skære cirka 5000 kroner af varmeregningen om året med nye lavenergivinduer.

Som en service har Rationel udviklet en EnergiSimulator, hvor boligejere på få sekunder kan tjekke, hvor meget netop de potentielt kan spare på varmeregningen ved at skifte til nye lavenergivinduer.

"Det er ikke bare håndører, der er tale om. Nogle vil ligefrem kunne tjene på at skifte de gamle vinduer ud med nye," siger Thomas W. Hansen og oplyser, at EnergiSimulatoren ligger frit tilgængelig på www.rationel.dk.


Det betaler sig at investere - selv med lånte penge
Et typisk dansk parcelhus på 150 m2 kan få nye lavenergivinduer og -døre for omkring 55.000 kroner ekskl. montering.

For et hus med oliefyr og vinduer fra begyndelsen af 70'erne vil det give en årlig besparelse på over 5000 kroner i varme.

Som en tommelfingerregel bør et realkreditlån have en størrelse af mindst 100.000 kroner med mindre man låner i forbindelse med en omlægning, da omkostningerne ved realkreditlån er høje. Skal du låne mindre, kan et banklån være et fint alternativ, for selvom renten er højere, vil omkostningerne typisk være lavere.

Eksempel: Du optager et banklån på 55.000 kroner. Lånet tilbagebetaler du over ti år til en variabel rente på 5,5 procent. Ydelsen efter skat vil det første år være 6.900 kroner

Billeder


Pressekontakt


Firma

Rationel Vinduer
Dalgas Allé 7
7400 Herning, Danmark

  +45 72 21 11 00
  +45 50 72 35 35

http://www.rationel.dk

Modtag nyheder fra Rationel Vinduer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.