29/10-10
-
Pressemeddelelse
Raw Food - nu også på ferien
Raw food er blevet udnævnt til den nye store trend indenfor sund mad, og som noget nyt kan man nu også tage på "rå" ferie i form af Fruit Retreat. Retreat er en oplagt ferieform for mennesker, der gerne vil bruge deres ferie på at blive sundere, og så ligger det lige for at kombinere sundhedsferien med raw food.
Firmaet Raw n Ripe er de første i Danmark til at tilbyde Fruit Retreat, som holdes i et lille, lukket resort i Thailand. Her kan man i en afslappet atmosfære dyrke yoga og lære om raw food og sund livsstil, alt imens man nyder sol og strand.
Naturligt, behageligt og ufarligt
På Fruit Retreat er der ingen tarmskylninger, ingen faste og ingen superfoods eller mystiske kosttilskud. I stedet tilbringer man to uger med at spise sig mæt i lækker, eksotisk frugt, grønne smoothies og salater. Filosofien bag Fruit Retreat er nemlig, at kroppen selv klarer al den udrensning, den har brug for, hvis blot den får de rette betingelser. Og det kræver ingen mirakelmidler, kun viden om hvordan man lever i overensstemmelse med sin krops naturlige behov. Derfor er der både fælles undervisning og individuel vejledning til deltagerne.
Målgruppen for Fruit Retreat er alle, der har lyst til at blive sundere på en behagelig måde og som holder af et afbræk fra den nordiske vinter.
Man kan læse mere om Fruit Retreat på den officielle webside www.fruitretreat.com. Spørgsmål besvares ved henvendelse til petr@rawnripe.dk eller annette@rawnripe.dk.
Om raw food
Raw food er frisk frugt, grøntsager, nødder og frø, som ikke har været opvarmet over 42 grader. Mens raw food allerede har været stor i USA i årevis, især blandt kendisser som Uma Thurman, Woody Harrelson, Demi Moore, Alicia Silverstone, er det relativt nyt i Danmark. Men sidste år udkom en helt ny bog om raw food og nu myldrer det frem med raw food-aktiviteter og spisesteder. Fremtidsforskere har udnævnt raw food til den hotteste madtrend i de kommende år.
Om Raw n Ripe
Raw n Ripe er et nyt dansk firma, der tilbyder kurser, workshops og foredrag om raw food og sund livsstil. Bag firmaet står Annette Davidsson, som er yogalærer og lifestyle coach, og Petr Cech, som er en af de mest erfarne raw food-eksperter i Danmark. Begge har selv levet af raw food i omkring 10 år.
Relevant information
http://www.fruitretreat.com