Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Rødovre Kommune gennemfører i øjeblikket en tilfredsundersøgelse af kommunens folkeskoler og SFO'er

Alle forældre, der har børn i Rødovres folkeskoler, samt elever fra 6.-10. klassetrin kan deltage i undersøgelsen. Cirka 1.400 forældre har allerede svaret, men kommunen vil gerne have endnu flere forældre involveret og har derfor forlænget svarfristen med en uge.

"Hvis Rødovres folkeskoler fortsat skal have en høj kvalitet, skal vi sørge for, at skolerne er i en stadig udvikling. Tilfredshedsundersøgelsen skal være med til at vise, hvad der fungerer godt og mindre godt - og hvor der er nogle udfordringer, som der skal tages fat på. Derfor er undersøgelsen en unik mulighed for at give sit besyv med og få indflydelse på sit barns skole. Man kan være helt sikker på, at der vil blive lyttet og taget hensyn til de ytringer, som vi får fra elever og forældre i undersøgelsen", siger formanden for Børne- og Skoleudvalget Flemming Østergaard Hansen (A).

Pt. har 37 procent af forældrene svaret på spørgsmålene i undersøgelsen, hvor alle skolebestyrelser har haft mulighed for at bidrage med spørgsmål, som er relevante for netop deres skole og SFO.

"Der er mange forældre, der allerede har svaret, men vi vil gerne have inputs fra endnu flere forældre. Derfor er svarfristen forlænget med en uge. Jeg vil gerne opfordre alle forældre til at svare på tilfredshedsundersøgelsen, så vi får et så stærkt fundament som muligt at udvikle Rødovres skoler på", siger Flemming Østergaard Hansen.

Sidste chance for at tilkendegive sin holdning til sit barns skole eller SFO er søndag den 3. april. Tilfredshedsundersøgelsen kan udfyldes i ro og mag derhjemme, når tiden er til det. Man skal nemlig udfylde undersøgelsen på internettet - på forældreintra. Kommunalbestyrelsen får forelagt resultaterne af undersøgelsen inden sommerferien.

Fakta: Så mange forældre har svaret indtil videre:
Hendriksholm Skole: 26 procent
Islev Skole: 36 procent
Nyager Skole: 32 procent
Rødovre Skole: 50 procent
Tinderhøj Skole: 37 procent
Valhøj Skole: 40 procent

I gennemsnit har 37 procent af forældrene svaret.

Relevant information

http://www.rk.dk


Pressekontakt


Firma

Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre, Danmark

  36 37 71 14
  20 21 28 22

http://www.rk.dk

Modtag nyheder fra Rødovre Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.