Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/05-10   -   Pressemeddelelse

Creative Alliance udfordrer vanetænkning

Tre iværksættere har taget et uventet initiativ. De går til kamp mod krise i den kreativ branche og udfordrer de traditionelle reklame-, medie-, og kommunikationsvirksomheder. Startskuddet lyder på fredag 21. maj, når netværket Creative Alliance er samlet i Aalborgs nye centrum for kunst, kultur og iværksætteri, Nordkraft.

Tanken bag Creative Alliance er at varsle nye, spændende og inspirerende tider for alle, som tør og vil bevise, at deres kreativitet på ingen måde er i krise. Det skal være et samlingspunkt for kreative ildsjæle fra nær og fjern samt vidt forskellige brancher og fagområder med fælles interesse for kommunikation.

"Netværket er vores mulighed for at være ekstremt fleksible og hente de bedst egnede til hver eneste opgave", fortæller Esben Aaby, der er medstifter af netværket og indehaver af Aaby Kommunikation. Som nyetableret selvstændig ved han og de to andre iværksættere, hvor meget netværk og relationer betyder. En erkendelse de har delt, siden de i begyndelsen af 2010 talte om et indbyrdes samarbejde mellem deres tre nye og forskellige virksomheder.

De er derfor ikke et sekund i tvivl om, at vejen til succes afhænger af, om netværket bliver stærkt: "Netværk er altafgørende for os. Derfor sørger vi for at omgive os med mennesker, som vi har tillid til og ved kan levere varen", uddyber Nichlas Tougaard, som ejer virksomheden Det nye sort, der arbejder med visuel kommunikation i form af fra kunst til kampagner. Selv bruger han helt unge talenter, fordi de ifølge ham har en uspoleret kreativitet, god energi og et stort overskud.

Creative Alliances ambition er at vende tilbage til de gamle dyder i en moderne form. "Der var engang, hvor virksomheder kun skulle gå ét sted hen og til én kontaktperson for at få planlagt, produceret og håndteret hele sin markedsføring. Og det er præcist, hvad Creative Alliance nu kan tilbyde kunder og samarbejdspartnere", udtaler Thomas Christensen, som er strategisk direktør i RE:SPONSHUSET, der er et nyt og professionelt mediebureau med speciale i online markedsføring.

Der er ikke længe til, at netværket for alvor tager fart. Creative Alliance har kickoff og holder fredagscafé i Nordkraft på fredag, hvor de inviterede kan byde ind med, hvordan de fremover vil fremme deres egen og andres kreativitet i netværket.

Stifterne bag Creative Alliance glæder sig allerede over stor opbakning og tæller nu over 50 deltagere. De regner også med, at mange flere vil komme til.

På Creative Alliances hjemmeside www.creativealliance.dk/invitation kan du blive klogere på,hvem der står bag, hvem der er med, og hvad de sker i netværket fremover.

Kontakt Esben Aaby på tlf. 40999740, Nichlas Tougaard på tlf. 40862477 eller Thomas Christensen på tlf. 20898931, hvis du har spørgsmål til Creative Alliance.

Relevant information

http://www.creativealliance.dk/invitation


Pressekontakt


Firma

RE:SPONSHUSET
Store Torv 9, 1. sal
8000 Århus, Danmark

  20898931
  20898931

http://www.responshuset.dk

Modtag nyheder fra RE:SPONSHUSET på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire